Far idømt 3½ års fængsel

En 41-årig mand er ved retten i Esbjerg blevet idømt 3½ års fængsel for at have taget to børn med til Jordan og på den måde i 10 år at have unddraget moderen forældreretten.

Faderen rejste fra Danmark med børnene i december 2003. I april 2004 blev moderen tilkendt forældremyndigheden. Dengang var børnene fire og seks år. Faderen blev i Jordan med børnene, indtil han i juni 2014 igen rejste til Danmark med børnene. Han blev anholdt ved indrejsen.

Manden blev også dømt for bedrageri mod en A-kasse, som han havde modtaget godt 400.000 kr. fra uden at oplyse, at han havde forladt Danmark.

Den 41-årige blev varetægtsfængslet efter dommen.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *