Fængsling af to personer i røverisag mod 92 årig kvinde i Holte den 12. februar

I forbindelse med indbrud i en villa i Holte onsdag den 12. februar 2014, blev en 92 årig kvinde overfaldet med bl.a. kvælergreb og efterladt bevidstløs, med brud på kraveben samt flere slagskader. Kvinden var indlagt på sygehus i flere dage.

Politiet har siden foretaget omfattende efterforskning i sagen, hvilket førte til, at der tirsdag den 18. februar 2014, henholdsvis kl. 10:10 og kl. 20:07, skete anholdelse af 2 personer, der begge er blevet sigtet i sagen.

De 2 anholdte på henholdsvis 25 og 26 år, blev fremstillet i Lyngby ret for lukkede døre onsdag den 19. februar 2014, hvor de foreløbigt blev varetægtsfængslet i 14 dage.

Begge nægtede sig skyldige.

Under henvisning til dørlukningen og sagens videre efterforskning, kan politiet på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere i sagen.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *