Efterlysning af gerningsmand til røveri

Københavns Politi efterlyser gerningsmanden til et røveri begået mod en 71 årig kvinde søndag den 19 januar 2014 kl. 11.50 i Vanløse. Gerningsmanden fulgte efter kvinden og væltede hende omkuld ved opgangen ud for Dronninglundvej 4, 2720 Vanløse. Kvinden fik frataget sin taske, som indeholdte nogle kontanter hun netop havde vekslet i Forex på Hovedbanegården.

Foto og video af gerningsmanden, som er vedhæftet, er sikret fra et supermarked, som forurettede forinden røveriet havde været inde at handle i.

Gerningsmanden beskrives som værende:

A: mand, mellemøstlig af udseende, 18-22 år, 170-175 cm høj, slank. Iført brun eller grå jakke med hætte, bar sort hue under hætten – bar formentlig en rød bluse under jakken. Iført lærredsbukser.

“Da det ikke er lykkes os at finde frem til identiteten på gerningsmanden, beder vi nu offentligheden om hjælp” udtaler vicepolitikommissær Bo Hass Jensen leder af røverigruppen.

Har man oplysninger omkring identiteten på gerningsmanden eller oplysninger til sagen bedes man ringe til politiet på tlf. 114.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *