Døgnrapport tirsdag 27. oktober 2009 (uddrag)

Kl. 08.07: Indbrud i sportsforretning – Bjerringbro

Nordstar sportsforretning i Nørregade i Bjerringbro har været udsat for indbrud. Indgangsdøren var opbrudt på voldsom vis, og fra forretningen var der stjålet en del beklædning, bl.a. Fjäll Räven jakker, benklæder, regntøj m.v.

Kl. 09.34: Spirituskørsel – Herning

En 30-årig mandlig bilist fra lokalområdet blev af en patrulje stoppet i sin personbil i Lyngens Kvarter i Hedebyen ved Herning. Han blev alkotestet til over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og han fik udtaget en blodprøve.

Kl. 09.40: Ild i hus – Tarm

I et hus på Vardevej i Lyne ved Tarm opstod der brand i fyrrummet, og ilden bredte sig til et rum i stuehuset og op ad en trappe til første sal. Det lykkedes dog at slukke ilden, inden den fik egentlig fat i huset. Ingen ´personer var i fare under branden.

Kl. 10.50: Fund af håndgranat – Viborg

Under ledningsarbejde på Kærvangen i Løvel ved Tjele gravede man en gammel håndgranat op af jorden. En patrulje kunne bekræfte, at der var tale om en ægte ældre håndgrant. Bomberydderne fra Skive blev derfor tilkaldt for at fjerne granaten.

Kl. 15.44: Færdselsuheld – Holstebro

Et færdselsuheld på ringvejen i Holstebro gav store kødannelser i myldretiden. Det var to biler som stødte sammen og der var to alvroligt tilskadekomne, som blev kørt på hospitalet.

Kl. 16.26: Arbejdsulykke – Silkeborg

En 44-årig mand kom til skade ved en arbejdsulykke i et skovområde på Rudbølvej i Silkeborg. En strop til et kabeltræk var spruget, og den 44-årige fik stroppen i hovedet. Han fik det ene øre delvis revet af . Han blev kørt på hospitalet. Arbejdstilsynet blev underrettet om sagen.

Kl. 17.35: Butikstyve anholdt – Ringkøbing

To mænd blev opdagt og anholdt for butikstyveri i Expert på Skaadsmosevej i Ringkøbing. De havde stjålet 6 stk. playstations spil, og i deres bil blev fundet yderligere koster fra andre steder. De blev sigtet for tyveri og de blev løsladt efter afhøring og sigtelse.

Kl. 18.08: Solouheld med motorcykel – Karup

En 50-årig mand på motorcykel kørte ad Alskovvej i Karup, da han af ukendte årsager kørte af vejen og væltede. Han blev kørt til hospitalet i Viborg. Han var kvæstet, men ved bevidsthed.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *