Døgnrapport fra Østjyllands politi, lørdag den 7. marts 2020

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport søndag den 7. marts 2020.

Hermed et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

 

Vi har ingen fremstillinger i grundlovsforhør i dag lørdag.

 

Vold mod tjenestemand.
Politiet var lørdag nat ca. kl. 01:40 tilkaldt til en på Glarbjergvej i 8930 Randers NØ,  til en 25-årig kvinde, der havde en udadreagerende adfærde. Ved patruljens kontakt til kvinden,  slog denne en betjent to gange i ansigtet og forsøgte efterfølgende også at bide betjenten. Kvinden, der blev skønnet påvirket af narkotika, blev anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand.  Hun blev hensat i arresten med henblik på senere afhøring. Efter endt afhøring, vil kvinden blive løsladt.

 

Ordensbekendtgørelsen
Ca. kl. 04:15 rettede politiet henvendelse til en 20-årig mand på Storegade i Randers. Den 20-årige var påvirket af alkohol, og råbte ukvemsord efter politiet, hvorfor han blev anholdt og hensat i detentionen. Den 20-årige vil, når han skønnedes egnet, blive afhørt og derefter løsladt.

En patrulje gjorde ca. kl. 04:40 stop på Lille Torv i Århus. En 24-årig mand åbnede bagdøren til patruljebilen, men da betjentene ville have hans navn, nægtede han at opgive dette. Trods gentagne opfordringer til at oplyse navn, nægtede den 24-årige, hvorfor han blev anholdt og medtaget til stationen. Han sidder nu i detentionen indtil han er egnet til afhøring. Herefter vil han blive løsladt.

 

Restaurationsloven
En 19-årig mand blev kl. 0448 bortvist fra en restaurant i Fiskergyde, 8000 Århus, hvilket han var særdeles utilfreds med. Han prøvede at indlede sig i slagsmål med dørmanden, hvorfor politiet blev tilkaldt. Den 19-årige blev anholdt og hensat i detentionen. Når han skønnedes ædru vil han blive sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, han vil få udleveret et påbud om ikke at vise sig på restauranten og derefter vil han blive løsladt.

Færdselsuheld

Fredag ca. kl. 17:30 blev en 32-årig mandlig bilist påkørt bagfra, da han holdt for rødt lys ved Viby Torv, 8260 Viby. Personen, der påkørte den 32-årige, flygtede fra stedet da lyssignalet skiftede til grønt. Den flygtende bilist tabte sin nummerplade ved påkørslen, hvilket giver politiet gode muligheder for at finde frem til ham.

En 52-kårig kvindelige bilist kørte fredag ca. kl. 18:45 ad Marselis Boulevard, Århus C, hvor hun ville dreje til venstre ad Hans Broges Gade. Under svingningen overså hun en 23-årig mandlig motorcyklist, som hun påkørte.
Der skete alene materiel skade.

Spirituskørsel 
En 52-årig mand førte fredag ca. kl. 21:00 personbil på Vennelystvej i 8960 Randers SØ, uagtet han var påvirket af spiritus over det tilladte og ikke havde generhvervet førerrette. Den 52-årige blev sigtet for spirituskørsel og for kørsel uden førerret.

En 57-årig mand førte lørdag morgen ca. kl. 01:20 personbil på Vestre Strandallé, 8240 Risskov, uagtet han var påvirket af spiritus over det tilladte. Den 57-årige blev sigtet for spirituskørsel.

På Randersvej, 8200 Århus N, ca. kl. 03:25 standsede politiet en 20-årig kvindelig bilist, der havde en promille over det tilladte. Da kvinden blev standset talte hun i håndholdt mobiltelefon. Kvinden havde ikke medbragt sit kørekort, hvorfor hun blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, for ikke at have medbragt kørekort og for spirituskørsel

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept 
En 18-årig mandlig bilist førte fredag ca. kl. 13:30 personbil på Stånumvej i 8960 Randers SØ, uagtet at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Der ud over har politiet i det forløbne døgn standset tre bilister, der enten ikke havde erhvervet førerret eller førte bil i frakendelsestiden.

Der er i det seneste døgn anmeldt seks antal indbrud i privatbeboelse i Østjyllands Politikreds.
Jættehøjen 8240 Risskov, sket mellem 24/01/2020 12:00 og 06/03/2020 11:10
Dråbyvej 8240 Risskov, sket mellem 06/03/2020 08:45 og 06/03/2020 10:45
Nedergårdsvej 8200 Århus N, sket mellem 06/03/2020 16:00 og 06/03/2020 16:00
Moesbakken 8410 Rønde, sket mellem 06/03/2020 22:00 og 06/03/2020 23:00
Fåborggade 8000 Århus C, sket mellem 06/03/2020 11:00 og 06/03/2020 13:05
Tjelevej 8240 Risskov, sket mellem 06/03/2020 15:30 og 06/03/2020 17:30

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *