Døgnrapport for tirsdag den 12-06-2012

Uddrag af Københavns Politis døgnrapport for tirsdag den 12. juni 2012

Indbrud, Svanemøllevej

Tirsdag den 12. juni 2012 kl. 01.43

En 63-årig middel beruset og lettere aggressiv svensk statsborger havde, via et stillads, skaffet sig adgang til en kontorbygning.
Ved politiets ankomst havde den 63-årige lagt sig til at sove. Manden blev vækket, anholdt og indbragt til Station Bellahøj og i forbindelse hermed udtrykte han utilfredshed med, at Sverige havde tabt til Ukraine i fodbold.

Ild i bygning, Rymarksvej

Tirsdag den 12. juni 2012 kl. 11.40

Der indløb anmeldelse om kraftig røgudvikling fra en lejlighed beliggende på 2. sal.
Der blev straks iværksat evakuering af beboerne i tre opgange. Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over brand, som tilsyneladende var opstået på en lukket altan.
Politiet vil forsøge at klarlægge brandårsagen.

Blufærdighedskrænkelse, Rødtjørnen

Tirsdag den 12. juni 2012 kl. 15.01

En mand havde overfor for børn på en institution blottet sig og i forbindelse hermed sagt til to fem årige børn, at de gerne måtte røre.
Børnene havde takket nej og bedt manden om at gå, hvilket han efterkom.
Gerningsmanden blev beskrevet som:

A: Mand, 27-28 år, dansk. Han var solbrændt og havde lyst ”army” klippet hår, tatovering på venstre side af halsen. Han var iført en lilla skjorte, mørke jeans og han bar solbriller.

Politiet forventer snarest, at kunne anholde gerningsmanden, da identiteten menes fastlagt.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *