Cyklistfinale er med til at sikre bedre og mere sikre børn i trafikken

Når skoleeleverne for alvor begynder at færdes på egen hånd i trafikken, er det vigtigt, at de kan færdes sikkert i både kendt og ukendt trafik. Derfor afholder lokalpolitiet i Esbjerg onsdag den 30. april årets Cyklistfinale for vinderne af de lokale prøver i folkeskolerne i Esbjerg og Fanø kommuner.

Cyklistprøven er et undervisningsforløb til 6. klasse. Forløbet består af klasseundervisning, en teoriprøve og en praktisk køreprøve ude i trafikken. Her bliver der blandt andet arbejdet med tegngivning, vigepligtsregler og risikobevidsthed.

Finalen i Esbjerg foregår i gaderne omkring politigården i Esbjerg samt på forpladsen ved Rådhuset. Den består af en cykeltur i området og kørsel på en manøvrebane. I samarbejde med Danske Bank, Esbjerg kommune og Fanø kommune vil vinderen blive præmieret med en helt ny cykel. Der er også præmier til anden og tredjepladsen.

Tilskuere er velkomne til at kigge på.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *