Bil efterlyses i sag om brandstiftelse og afklipning af fingerled på offer i Jyderup

Midt- og Vestsjællands politi anmoder om hjælp til at få oplysninger om en

• lille bil, ukendt mærke, lys – mulig grålig eller blålig,

der torsdag den 9. januar 2014 kort før kl. 20.29 er blevet set holdende tæt på Hejrebjergvej, 4450 Jyderup, på et sted, hvor der normalt ikke bliver parkeret biler.

Bilen er interessant for politiet i forbindelse med efterforskning af en sag om bl.a. brandstiftelse i en ejendom på Hejrebjergvej. Ejendommens 28-årige, mandlige beboer fik i samme forbindelse klippet et led af en finger og blev truet med en pistol, da to rockerlignende mænd dukkede op for at inddrive narkogæld kort tid før, at branden blev opdaget kl. 20.29.

Personer med oplysninger om bilen eller sagen i øvrigt bedes kontakte Midt- og Vestsjællands politi, tlf. 4635 1448 eller nærmeste politi på tlf. 114.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *