Dette er en beredskabsmeddelelse fra Københavns Vestegns Politi
Der er udbrudt brand hos Jernhandleren på Vadstrupvej 53 i Bagsværd. Branden udvikler røg, der er sundhedsskadelig ved indånding.
Der er udsendt sirenevarsel.
Advarslen vedrører borgere i Vadstrupvej – Hillerødmotorvejen – Bindeleddet – Bagsværdvej.
Personer i det berørte område skal søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen.
Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.
Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.
Der udsendes yderligere informationer via Danmarks Radio, TV2, på tekst-tv og politi.dk.
Næste beredskabsmeddelelse udsendes snarest
Dette var en beredskabsmeddelelse fra Københavns Vestegns Politi.