Uddrag af døgnrapport fra søndag 300815 kl. 0700 til mandag 310815 kl. 0700.

Weekendens anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger (vejnavn og by):

Solrød Center, Solrød Strand

Hårlev Stationsvej, Hårlev

Indbrud i privat beboelse (vejnavn og by):

Lavendelvej, Svebølle

Hækkerupsvej, Ringsted

Kildevangsparken, Vipperød

Baunegårdsvej, Jyllinge

Damvej, Gl. Hagested, Holbæk

Korsager, Borup

Ejler Urnesvej, Holbæk

Høgevænget, Kirke-Såby

Marsvej, Jyllinge

Saturnvej, Jyllinge

Neptunvej, Jyllinge

Mejeribakken, Søstrup, Holbæk

Rørholm, Himmelev, Roskilde

Peder Billesvej, Holbæk

Agervænget, Snoldelev, Gadstrup

Holbækvej, Snevre, Regstrup

Engholmvej, Himmelev, Roskilde

Obovej, Køge

Rosenvangsvej, Greve

Søndervang, Greve

Østervang, Roskilde

Søndervang, Greve

Egetoftevej, Højby Sj.

Tellusvej, Jyllinge

Højen, Himmelev, Roskilde

Parkvænget, Roskilde

Kristianslund, Roskilde

Indbrud i skole, institution og lignende (vejnavn og by):

Skoleager, Greve (2 gange)

Skolevang, Kr.-Sonnerup, Kr.-Såby

Toldbodvej, Rørvig

———-

Færdselsuheld – motorcyklist omkommet – Adelers Alle, Hørve – Odsherred

Kl. 1353 modtog politiet via alarm 112 melding om et alvorligt færdselsuheld i krydset ved Ægholmvej-Adelers Alle. Flere ambulancer og en lægehelikopter var sendt til uheldsstedet, hvor rednings- og lægefagligt personale var i færd med at tilse to kvæstede personer fra en motorcykel, som var involveret i ulykken. Den ene – en mand – havde pådraget sig så alvorlige kvæstelser, at han var afgået ved døden som følge af ulykken. Den anden – en kvinde – havde pådraget sig knoglebrud og indre kvæstelser, så hun blev straks i lægehelikopteren fløjet til Rigshospitalets traumecenter til undersøgelse og behandling. Det viste sig, at en 29-årig mand fra København Ø var kørt i en personbil ad Adelers Alle mod sydøst. I krydset ved Ægholmvej-Strandlystvej ville han svinge til venstre ad Ægholmvej, men afventede passage af to modkørende cyklister inden svingningen. Efter at cyklisterne havde passeret, begyndte den 29-årige svingning til venstre og blev herunder ramt af en bagfra kommende motorcyklist, der ifølge vidner overhalede andre, afventende bilister bag den venstresvingende bil. Ved sammenstødet med bilen fløj motorcyklens fører og passager hen over bilen og endte i grøften. Føreren af personbil slap uskadt fra uheldet og deltog rutinemæssig i en alkometertest, der ikke gav udslag for alkohol. Den omkomne motorcyklist blev identificeret som en 62-årig mand fra Søborg, medens bagsædepassageren på motorcyklen var en 26-årig kvindeligt familiemedlem til føreren. Den omkomne fik rutinemæssigt udtaget en blodprøve til undersøgelse for alkohol i blodet. En bilinspektør blev tilkaldt til ulykkesstedet for at foretage undersøgelse af uheldsstedet og de involverede køretøjer. Undersøgelserne blev afsluttet kl. ca. 1630, og politiet afventer nu erklæringer vedr. bilinspektørens undersøgelser og resultatet af analysen af den 62-åriges blodprøve.

Brandstiftelse – Boserupvej, Roskilde

Kl. 1402 kørte politiet og brandvæsnet til ildebrand i en carport. Brandvæsnet fik hurtigt ilden slukket, så kun carportens trækonstruktion blev lettere forbrændt i overfladen, medens taget smeltede. En knallert samt en trækvogn i carporten udbrændte. Ved politiets undersøgelser på brandstedet kunne det fastlægges, at branden i carporten var påsat, idet der ikke var noget naturlig forklaring i øvrigt på brandens opståen. Ud fra efterforskningen i øvrigt kunne politiet mistænke en 44-årig mandlig patient fra Roskilde for at have startet branden i carporten. Han blev derfor anholdt og sigtet for brandstiftelse. Efter afhøring til sagen blev han indlagt på et sygehus i Vordingborg, idet der ikke umiddelbart var grundlag for fremstilling af brandstifteren i grundlovsforhør ud fra omstændighederne i sagen og den 44-åriges personlig forhold.

Våbenloven – Frejasvej, Hønsinge Lyng, Vig St. – Odsherred

Kl. 1611 fik politiet en anmeldelse om, at en mand muligt skød ud af vinduerne på et sommerhus. Politiet kørte til området med flere patruljer og fik udramatisk kontakt med en 50-årig mand fra Vig St., som umiddelbart var i besiddelse af et gammelt, men lovligt luftgevær. Politiet ransagede sommerhuset og fandt en strømpistol, så den 50-årige mand blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Politiet fandt ikke grundlag for at sigte ham for skyderi ud af vinduerne og afsluttede indsatsen i området kl. ca. 1830. Den 50-årige kan nu se frem til at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Færdselsuheld – Valdemar Sejrsvej, Holbæk

Kl. 1741 fik politiet melding om et færdselsuheld i krydset ved Slotsvolden. En 25-årig mand fra Holbæk kørte i sin personbil fra Slotsvolden ud på Valdemar Sejrsvej for at fortsætte i nordlig retning. Bagfra og også kørende i nordlig retning kom en motorcykel ført af en 24-årig mand fra Regstrup, som måtte bremse hårdt for at undgå påkørsel af bilisten. Motorcyklisten væltede og ramte bilistens bagende med mindre materiel skade på de involverede køretøjer til følge. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet.

Spirituskørsel / kørsel i frakendelsestiden mv. – Tissøvej, Jorløse, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 2041 anholdt og sigtede politiet en 26-årig mand fra Jerslev Sj. for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden i en uindregistreret personbil, som dog var forsynet med et sæt nummerplader, som tilhørte den sigtede, men ikke den bil, som han kørte i. Nummerpladerne blev inddraget, fordi den lovpligtige ansvarsforsikring for nummerpladerne ikke var blevet betalt. Den 26-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve og afhøring til sagerne, der vil blive afgjort i forbindelse med et retsmøde, som den sigtede vil blive indkaldt til på et senere tidspunkt.

Anholdelse – Vold – Dommervænget, Roskilde

Kl. 2257 anmeldte en 29-årig mand fra Roskilde, at han netop var blevet slået i ansigtet af en mand, som han tilfældigt havde mødt på gaden kort forinden. Den fremmede mand havde råbt efter en kvinde i området og var fulgt efter den 29-årige, som han troede, at han vidste noget om kvinden. Det havde den 29-årige benægtet og havde efterfølgende fået et par knytnæveslag i ansigtet og fået nikket et par skaller, da han var blevet trængt op i en krog. Politiet kørte til området og fik fat i en 24-årig mand fra Roskilde, som blev anholdt for dels volden mod den 29-årige, dels for hærværk på en adresse på Københavnsvej, hvor han havde knust en rude. Den 24-årige er fortsat anholdt og skal afhøres til sagerne, inden det afgøres, om han skal fremstilles i grundlovsforhør eller løslades efter endt sagsbehandling.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *