Uddrag fra weekendens døgnrapport

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Eskilstrup Tårngade Hus Fredag klokken 9 – 12 Samsung Galaxy Note og S5 samt sort bæltetaske med diverse personlige papirer
Faxe Vemmetoftevej Hus Onsdag klokken 11 – fredag klokken 11.30 Tre fl. a 1 l Cola og en 1½ l Kondivand
Fjenneslev Egekærsvej Hus Torsdag klokken 5.30 – fredag klokken 7 Umiddelbart intet
Ladby Guderupvej Landejendom Fredag klokken 7.45 – 14 Mange designermøbler, køkkenmaskine, iPad og bærbar pc
Nakskov Svingelsvej Hus Torsdag den 6. aug. – torsdag klokken 14.20 Ældre plæneklipper
Rønnebæk Grevensvængevej Hus Lørdag klokken 10 – søndag klokken 11 Sølvtøj og lampe
Sorø Volden Hus Fredag klokken 14.30 – søndag klokken 12.31 Diverse køkkenredskaber
Stenlille Hvidtjørnevej Hus Fredag klokken 18 – lørdag klokken 17.25 Smykker og bærbar pc
Stokkemarke Højrebyvej Landejendom Fredag klokken 0.01 – 5 32” tv og kontanter, fra udhus havetraktor, buskrydder og motorsave
Toreby L Torebyvej Hus Søndag klokken 9.10 – 21.25 Smykker, MacBook Air, armbåndsure og kontanter samt parfume

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Maribo Maribo og omegn Lørdag klokken 0.30 – 1.15 Færdselskontrol: Syv biler kontrolleret – to fik en påtale for lygtefejl
Nykøbing F Nykøbing og omegn Lørdag klokken 4.15 – 4.45 Færdselskontrol: Fem køretøjer kontrolleret – en fik en bøde for at køre med nedslidt dæk
Næstved Karrebækvej Fredag klokken 7.40 – 8.15 Skolestart: 80 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Nørre Alslev Gåbense Strandvej Fredag klokken 16.30 – 17 Bestilt færdselskontrol: 15 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Pedersborg Rustkammervej Fredag klokken 7.55 – 8.25 Skolestart: Syv køretøjer kontrolleret – seks fik en bøde for ikke at efterkomme skiltning
Skælskør/Korsør Byer og omegn Fredag klokken 14 – 17.30 Færdselskontrol: 34 sager blev det til. En kørte spirituskørsel, en kørte påvirket, ti brugte ikke sele, ni brugte håndholdt mobiltelefon, to kørte uden styrthjelm, tre havde foretaget konstruktiv ændring på deres knallert, en havde ikke lovpligtig forsikring på sin knallert, en kørte ind hvor der var ”indkørsel forbudt”, en havde fejl og mangler på sit køretøj, to havde ikke medbragt deres kørekort, en overhalede hen over spærrelinjer, en kørte over for rødt, en havde slet ikke kørekort og en havde overladt sin bil til en som ikke havde kørekort
Slagelse Jacob Dampes Vej Fredag klokken 19 – 19.30 Færdselskontrol: Ingen sager
Slagelse/Vordingborg Landevejen ml. de to byer Fredag klokken 19.30 – 20.45 Færdselskontrol: 19 sager blev det til. To kørte spirituskørsel, seks brugte håndholdt mobiltelefon, to kørte uden styrthjelm, to var frakendt deres kørerkort, en havde foretaget konstruktiv ændring på sin knallert, tre kørte uden sele, en havde fejl og mangler på sit køretøj, en havde ikke lovpligtig forsikring på sin knallert og en kørte for hurtigt på motorvejen.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Harrested Slagelsevej Lørdag klokken 10.50 – 16.45 ATK 430 32 50 km/t 75 km/t 3 klip
Haslev Teestrupvej Fredag klokken 7.41 – 12.40 ATK 211 64 60 km/t 100 km/t 9 klip
Horreby Nykøbingvej Fredag klokken 6.35 – 12.55 ATK 605 5 50 km/t 60 km/t –
Horslunde Nakskovvej Fredag klokken 9.30 – 12.40 ATK 76 4 80 km/t 100 km/t –
Reersnæs Birketvej Fredag klokken 7 – 9.05 ATK 55 2 50 km/t 63 km/t –

SPRITBILISTER

I weekenden har politiet standset følgende sprit- og påvirkede bilister og knallertkørere:

Fredag klokken 13.33 blev en bil, der kørte på Sneserevej i Snesere, standset af en patrulje. Da føreren af bilen – en 52-årig mand fra Torup ved Næstved – virkede beruset, blev han alkometertestet. Testen viste positivt resultat og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

I forbindelse med en færdselskontrol, der blev afholdt fredag aften, blev en lille knallert klokken 20.15 standset på Slagelsevej ud for Fodby. Føreren – en 57-årig mand fra Fuglebjerg – virkede beruset, og en alkometertest viste da også positivt resultat, hvorfor han blev anholdt op sigtet for spirituskørsel.

Fredag aften afholdt politiet færdselskontrol og i den forbindelse blev en lille knallert standset klokken 20.12 på Vestre Ringvej i Næstved. Føreren af knallerten – en 39-årig mand fra Næstved – virkede beruset, hvilket en alkometertest bekræftede. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Fredag klokken 17.47 blev en 69-årig mand fra Korsør, som kørte på knallert på Marsk Stigs Vej i Halseby, standset af politiet. Da han virkede beruset, blev der foretaget en alkotest af ham. Testen viste positivt resultat, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 38-årig mand var lørdag morgen ved at blive påkørt i sin bil, da han kørte på Østre Landevej i Maribo. Han fulgte efter bilen, som han mistænkte blev ført af en spirituspåvirket fører, og på parkeringspladsen ved Silvan fik han standset bilen, hvorefter han tog bilnøglen fra føreren og fik tilkaldt politiet. Politiet kom hurtigt til stedet og fik taget en alkotest af føreren – en 19-årig mand fra Maribo. Testen viste et resultat et stykke over det tilladte, og da køretøjet var afmeldt blev den unge mand foruden at blive anholdt og sigtet for spirituskørsel også sigtet for kørsel i uindregistreret køretøj.

Da en patrulje, som kørte på Nytorv i Skælskør lørdag klokken 1.45, så en bil køre uden nummerplade, syntes betjentene, at det nok var værd at tale lidt med føreren, hvorfor de standsede bilen. En alkotest af føreren – en 18-årig ung mand fra Boeslunde – viste positivt resultat, og han blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel og kørsel i uindregistreret køretøj.

Søndag aften klokken 20.47 standsede en patrulje en lille knallert, som kørte på Kalvehavevej i Vordingborg. En alkotest af føreren – en 51-årig mand fra Vordingborg – viste positivt resultat, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede rutinemæssigt fredag klokken 16.05 en bil, som kørte på Næstved Landevej i Rude. Føreren af bilen – en 19-årig ung mand fra Nyrup ved Sandved – virkede påvirket, hvilket en narkotest bekræftede, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

En 23-årig mand fra Korsør blev søndag klokken 11.59 standset på Kierulffsvej i Slagelse. Han blev narkometertestet med et positivt resultat for flere stoffer og herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Søndag klokken 18.43 standsede politiet en bil, der kørte på Ringstedgade i Næstved. Da føreren – en 22-årig ung mand fra Rønnebæk ved Næstved – virkede påvirket, blev han narkometertestet. Testen viste positivt resultat, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Mandag klokken 0.28 blev en 23-årig mand fra Haslev standset, da han kørte på Passagen i Haslev. En narkometertest viste positivt resultat og i bilen fandt betjentene 1,2 gram hash, så han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

DIANALUND: Kørte uden førerret for 3. gang

Lørdag kort efter midnat klokken 0.20 blev et par patruljerende politibetjente opmærksomme på en sølvgrå personbil, der kom kørende ad Holbækvej i Dianalund. Det viste sig, at det langt fra var første gang, at den 27-årige fører havde kørt uden kørekort. Derfor blev den bil, han kørte i, beslaglagt – og den 27-årige, der er fra Stenlille, blev sigtet efter færdselsloven.

NØRRE ALSLEV: Brand i tilbygning

Lørdag klokken 16.36 fik politiet en anmeldelse om, at der var brand i en tilbygning til et hus på Vigvej i Nørre Vedby ved Nørre Alslev. Der var fest på adressen, men heldigvis kom ingen noget til ved branden. Tilbygningen udbrændte imidlertid, og hovedhuset fik sodskader. Nu skal politiets brandteknikere undersøge branden nærmere for at fastlægge årsagen.

FAXE: Fuld mand kørte ind i cyklist og bilist

I lørdags klokken 19.06 kom en 26-årig udenlandsk mand kørende i bil ad Vesterskovvej i Faxe. Samtidig kom en 42-årig mand fra Store Heddinge kørende på cykel ad Kissendrupvej. Da den 26-årige ville dreje op ad Kissendrupvej, ramte han den 42-årige. Men i stedet for at standse fortsatte han videre mod Vivede Møllhuse, hvor han kørte ind i en anden personbil. Heldigvis var ingen af de implicerede kommet alvorligt til skade, og kort efter lykkedes det politiet at finde frem til den 26-årige. Det viste sig, at han var mere end almindelig beruset, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

NAKSKOV: Slåskamp – 17-årig sigtet

Politiet måtte natten til søndag klokken 0.44 rykke ud til bowlingcenteret på A.E. Hansensvej i Nakskov, hvor to mænd var røget i totterne på hinanden. En af de implicerede blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen – det var en 17-årig ung mand fra Nærum.

SLAGELSE: To unge mænd anholdt for hærværk

Klokken 1.30 natten til søndag blev politiet ringet op af et vidne, der var vågnet ved lyden af et højt knald, der lød, som om noget blev knust i nærheden af Rosengården i Slagelse. Vidnet kiggede ud af vinduet og så to mænd, der gik rundt på parkeringspladsen, og flere gange lød det som, at der blev knust ruder på de parkerede biler. Kort efter var en politipatrulje på stedet, og betjentene fik hurtigt fat i de to mænd takket være vidnet. Det viste sig, at en rude var knust i en parkeret bil på stedet, og derfor blev de begge sigtet for hærværk. Det drejer sig om en 15-årig dreng og en 19-årig mand – begge fra Korsør.

RØDBY: Standset med fem asylansøgere i bilen – sigtet for menneskesmugling

En 24-årig irakisk mand fremstilles mandag formiddag i grundlovsforhør i retten i Nykøbning. Han er sigtet for menneskesmugling. Den 24-årige blev standset i forbindelse med en stikprøvekontrol ved Rødby, hvor han i en tysk indregistreret bil kom i land fra færgen. Med i bilen var tre syriske og to irakiske statsborgere, men ingen af den havde gyldig rejselegitimation, og de blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt ophold. Under afhøringen søgte de fem flygtninge asyl i Danmark. Den 24-årige iraker, der har bopæl i Holland, blev anholdt og taget med til afhøring på politistationen i Maribo.

ESKILSTRUP: Tre sigtet for menneskesmugling

I forbindelse med en kontrol på rastepladsen Dronninghave ved Eskilstrup på Sydmotorvejen blev tre svenske statsborgere i går klokken 13.45 anholdt og sigtet for menneskesmugling, da de angiveligt havde forsøgt at få to irakiske statsborgere uden gyldig rejselegitimation med ind i landet. Den ene var mindreårig men den anden blev anholdt og sigtet efter udlændingeloven. Deres sager behandles nu i politiets udlændingekontrolafdeling.

ESKILSTRUP: To sigtet for overtrædelse af våbenloven

Ved en kontrol på Dronninghave-rastepladsen på Sydmotorvejen blev en 21-årig mand fra Sakskøbing og en 28-årig kvinde fra Sakskøbing i går klokken 14.01 anholdt og sigtet efter våbenloven, da en medarbejder fra SKAT havde set, at de havde kastet en kniv ud af vinduet, da de opdagede, at de skulle kontrolleres.

RØDBY: 21-årig mand sigtet for vold

Natten til søndag klokken 0.08 blev en mand overfaldet på Tågerupvej i Rødby i forbindelse med en fest, hvor han blev sparket og slået i hovedet. Herefter kørte voldsmanden væk i en mørk personbil. Vidner kunne imidlertid fortælle, hvem gerningsmanden var, og derfor fandt politiet i løbet af søndag formiddag frem til en 21-årig mand fra Næstved, der blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *