Efterlysning: To kvinder eftersøgt for tyveri og databedrageri

Midt- og Vestjyllands politi efterlyser to yngre kvinder i sølvfarvet Mercedes

En 68-årig kvinde blev mandag den 11. februar 2019 udsat for tyveri. Hun handlede mandag formiddag i Fakta, Sandfeldparken, 6933 Kibæk, men opdagede, da hun skulle betale, at hendes pung med bl.a. VisaDankort, var stjålet.

Kort tid efter blev hendes dankort benyttet i Nordea´s kontantautomat, Nr. Bredgade 17, 6933 Kibæk, til hævning af i alt 15.000 kr.

På overvågningen i Fakta ses to yngre kvinder i butikken, og disse kvinder ses efterfølgende hæve penge i Nordea. Kvinderne satte sig ind i en bulgarsk registreret sølvfarvet Mercedes E220, nr. P6670KK.

 

Eventuel henvendelse om genkendelse kan rettes til Midt- og Vestjyllands Politi på tlf. 114. Jr. nr. 4100-75607-00055-19

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *