Fredag blev en 76-årig mand udsat for et hjemmerøveri i sin bolig i Brøndby. Han blev truet med pistol til at udlevere pung og bilnøgler. Søndag blev tre personer anholdt og sigtet for hjemmerøveriet. De bliver i dag fremstillet med henblik på varetægtsfængsling.
Hjemmerøveriet skete omkring kl. 22 på den 76-åriges bopæl i Brøndby. Han blev truet med en pistol til at udlevere pung og nøgler. Gerningsmændene forsvandt efterfølgende fra stedet, men vendte senere tilbage for at stjæle bilen.
I går, søndag, blev en bil med seks personer standset på Brøndbyvester Boulevard – det viste sig, at det var den stjålne bil fra hjemmerøveriet, og at tre af personerne i bilen kunne knyttets til røveriet. De blev derfor anholdt og sigtet for dette.