Kl. 08.07: Indbrud i sportsforretning – Bjerringbro Nordstar sportsforretning i Nørregade i Bjerringbro har været udsat for indbrud. Indgangsdøren var opbrudt på voldsom vis, og fra forretningen var der stjålet en del beklædning, bl.a. Fjäll Räven jakker, benklæder, regntøj m.v. Kl. 09.34: Spirituskørsel – Herning En 30-årig mandlig bilist fra lokalområdet blev af en patrulje stoppet i sin personbil i Lyngens Kvarter i Hedebyen ved Herning. Han blev alkotestet til over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og han fik udtaget en blodprøve. Kl. 09.40: Ild i hus – Tarm I et hus på Vardevej i Lyne ved Tarm opstod der brand i fyrrummet, og ilden bredte sig til et rum i stuehuset og op ad en trappe til første sal. Det lykkedes dog at slukke ilden, inden den fik egentlig fat i huset. Ingen ´personer var i fare under branden. Kl. 10.50: Fund af håndgranat – Viborg Under ledningsarbejde på Kærvangen i Løvel ved Tjele gravede man en gammel håndgranat op af jorden. En patrulje kunne bekræfte, at der var tale om en ægte ældre håndgrant. Bomberydderne fra Skive blev derfor tilkaldt for at fjerne granaten. Kl. 15.44: Færdselsuheld – Holstebro Et færdselsuheld på ringvejen i Holstebro gav store kødannelser i myldretiden. Det var to biler som stødte sammen og der var to alvroligt tilskadekomne, som blev kørt på hospitalet. Kl. 16.26: Arbejdsulykke – Silkeborg En 44-årig mand kom til skade ved en arbejdsulykke i et skovområde på Rudbølvej i Silkeborg. En strop til et kabeltræk var spruget, og den 44-årige fik stroppen i hovedet. Han fik det ene øre delvis revet af . Han blev kørt på hospitalet. Arbejdstilsynet blev underrettet om sagen. Kl. 17.35: Butikstyve anholdt – Ringkøbing To mænd blev opdagt og anholdt for butikstyveri i Expert på Skaadsmosevej i Ringkøbing. De havde stjålet 6 stk. playstations spil, og i deres bil blev fundet yderligere koster fra andre steder. De blev sigtet for tyveri og de blev løsladt efter afhøring og sigtelse. Kl. 18.08: Solouheld med motorcykel – Karup En 50-årig mand på motorcykel kørte ad Alskovvej i Karup, da han af ukendte årsager kørte af vejen og væltede. Han blev kørt til hospitalet i Viborg. Han var kvæstet, men ved bevidsthed. Politi Døgnrapporter: Midt- og Vestjyllands Politi Tags: FærdselsuheldspirituskørselIndbrud i sportsforretningBjerringbroHerningIld i husTarmFund af håndgranatViborgHolstebroArbejdsulykkeSilkeborgButikstyve anholdtRingkøbingSolouheld med motorcykelKarup

Kl. 08.07: Indbrud i sportsforretning – Bjerringbro Nordstar sportsforretning i Nørregade i Bjerringbro har været udsat for indbrud. Indgangsdøren var opbrudt på voldsom vis, og

Read More

Uddrag af Københavns politis døgnrapport for onsdag den 28. oktober 2009Indbrud i sportsforretning, Fisketorvet onsdag den 28. oktober 2009 kl. 0110 En 19-årig mand blev anholdt, mens det lykkedes for mindst 2 medgerningsmænd at undløbe efter at de havde begået et indbrud i en sportsforretning. De 2 undløbne, der løb ad broen til Islands Brygge, beskrives som: A og B: Mænd, ca. 18 år og begge af anden etnisk herkomst og iført sort tøj. Nogle af tyvekosterne blev fundet ved indgangen til Fisketorvet. Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City Ild i knallert, Dalslandsgade onsdag den 28. oktober 2009 kl. 1706 Brandvæsenet måtte rykke ud til ild i en knallert. Politiet blev sendt til stedet for at undersøge forholdene yderligere. Der opstod ingen fare for personer eller bygninger. Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager Stjålne kreditkort på et hotel, Vester Søgade onsdag den 28. oktober 2009 kl. 1828 En 16-årig ung mand blev anholdt på et hotel, efter at han på et hotel havde forsøgt at betale med stjålne og efterlyste kreditkort. Den anholdte blev indbragt til station City. Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City Tyveri af en postbil, Thorshavnsgade onsdag den 28. oktober 2009 kl. 1946 Mens en postmedarbejder var i færd med at tømme en postkasse, satte en mand sig ind i postbilen, en Ford Transit og kørte fra stedet. Han standsede kortvarigt op og opsamlede en medgerningsmand. Der var intet af værdi i bilen. Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager Vold på en bar, Vester Voldgade onsdag den 28. oktober 2009 kl. 1953 Brandvæsenet bragte en mand med sår og skader i ansigtet til Rigshospitalets traumecenter. Ved politiets henvendelse til offeret kunne denne oplyse, at han var blevet stukket med et glas eller en flaske. Hændelsen vil blive nærmere undersøgt. Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City Politi Døgnrapporter: Københavns PolitiTags: Indbrud i sportsforretningFisketorvet Ild i knallertDalslandsgadeStjålne kreditkort på et hotelVester SøgadeTyveri af en postbilThorshavnsgadeVold på en barVester Voldgade

Uddrag af Københavns politis døgnrapport for onsdag den 28. oktober 2009 Indbrud i sportsforretning, Fisketorvet onsdag den 28. oktober 2009 kl. 0110 En 19-årig mand

Read More

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 271009 kl. 0700 til onsdag 281009 kl. 0700.Hærværk opklaret – Egebjerg, Odsherred. 11 forhold af hærværk i Egebjerg er opklaret inden for den sidste tid. To lokale drenge på henholdsvis 13 og 15 år har tilstået, at de i kedsomhed har punkteret dæk på bil og traktorer, ligesom de har lavet hærværk på skole, SFO, børnehave og juniorklub og det tidligere plejehjem, der stadig bebos af ældre mennesker, der blev utrygge med hærværket. I tæt samarbejde med Odsherred kommune og forældrene har landbetjenten nu taget hånd om de to drenge, og erstatningskrav m.v. er ved at blive gjort op. Indbrud i lager – Kalundborg. Kl. 0735 blev anmeldt om indbrud i lager tilhørende Kalundborg Sygehus, Nørre Alle, hvilket er sket mellem mandag kl. 0200 og kl. 0600. Et vindue brudt op og fra lageret taget diverse ting, der tilhører sygehuset. Indbrud i solcenter – Tølløse, Holbæk. Kl. 0838 blev anmeldt om indbrud i Solcenter Open Sun, Vestergade, hvilket er sket mellem mandag kl. 2200 og tirsdag kl. 0800. En dør brudt op. Indbruddet er sket kl. 0303 og på stedet er lavet en del hærværk, ligesom der er stjålet en pc og mini stereoanlæg. Brand i ventilationsanlæg – Roskilde. Kl. 0848 kørte politi og brandvæsen til DSBs maskinværksted, Stenvænget, hvor der var ild i et ventilationsanlæg. Det viste sig, at der ikke var sket noget alvorligt, og brandvæsenet fik hurtigt slukket ilden. Mistænkeligt forhold – Køge. Kl. 1002 blev politiet sendt til Jyllandsvej og vejene lige omkring, hvor en anmelder havde bemærket to unge mænd, der luskede rundt i kvarteret. Politiet fik fat i en 19-årig mand uden fast bopæl og en 18-årig fra Køge, der blev visiteret af politiet. Man fandt ingen tyvekoster på dem, men den ene var i besiddelse af to skruetrækkere, der var gemt i et ærme. Nogen god forklaring på hvad de lavede på stedet, havde de ikke, men modsat kunne politiet heller ikke bevise, at de ville lave tyveri eller andet kriminelt, så de fik lov at gå fra stedet. Politiet er glade for den slags henvendelser, der i det aktuelle tilfælde måske har hindret indbrud i kvarteret. Anholdelse – Roskilde. Kl. 1041 så en butiksdetektiv, at tre personer var i færd med at stjæle fra en ældre dame i Føtex i Greve. Den ene af gerningsmændene forsvandt fra stedet, men politiet anholdt en 30-årig mand og en 31-årig kvinde, der begge er rumænere. De sigtes for tyveri og sidder fortsat i politiets varetægt, hvor politiets jurister vil vurdere, om de skal fremstilles i grundlovsforhør, eller om de kan løslades. Færdselsuheld – Gørlev, Kalundborg. Kl. 1100 skete et færdselsuheld på Kalundborgvej ved Gørlevhallen, hvor et militært køretøj påkørte en bil på parkeringspladsen. Der skete kun materiel skade. Forsøg på tricktyveri – Ringsted. Kl. 1200 fik politiet anmeldelse om et forsøg på tricktyveri, der fandt sted mandag mellem kl. 1700 og 1800. En mand lukkede en mand ind på en adresse på Vilh. Andersensvej, hvor manden påstod at han skulle aflæse varme. Beboeren og manden gik rundt i lejligheden, men pludselig blev beboeren opmærksom på, at der var en anden mand, der havde sneget sig ind. Han bad de to mænd om at gå, hvilket de gjorde. Der er tilsyneladende ikke stjålet noget fra stedet. Politiet skal endnu en gang advare imod, at man lukker fremmede ind på sin adresse, som man ikke har nogen aftale med i forvejen, eksempelvis ved aflæsning af varme m.v. Forsøg på tyveri af taske – Holbæk. Kl. 1037 mærkede en 68-årig dame fra Nykøbing Sj., at der var nogen, der tog fat i hendes taske, netop som hun sted ind i toget på jernbanestationen i Holbæk. Kvinden vendte sig om og så en mand, der beskrives som: Mand, ca. 50 år, muligt tyrkisk afstamning, gråt tilbagestrøget hår, pæn i tøjet. Da kvinden konfronterede manden med, hvad han lavede, sprang han af toget og forsvandt fra stedet. Der har tidligere været lignende sager på Holbæk station, hvor signalementet af gerningsmanden tilsyneladende er det samme. Politiet vil meget gerne have kontakt til manden, og vidner bedes derfor kontakte lokalpolitiet i Holbæk på tlf. 114. Røveri mod personer – Greve. Kl. 1110 gik 6 skoleelever på en sti ved Hundige Bygade ind til Askerød bebyggelsen. De blev truet med vold og knytnæveslag og spark af tre drenge, der kørte på knallert. Eleverne måtte udlevere Scott jakker og mobiltelefoner, punge til en samlet værdi af 9000 kr. Gerningsmændene beskrives som: A, dreng, 16-17 år, ca. 180 cm. høj, sort kort hår, skægstubbe på hagen. B: Dreng 16-17 år, ca. 180 cm., iført sort North Face Jakke og hætte over hovedet. C: Dreng, 16-17 år, ca. 170 cm, kort mørkt hår, sort North Face jakke. Røverne kørte på en sort knallert med manglende forskjold og temmelig bulet. En kvinde kom forbi stedet, medens røveriet fandt sted, og hun blev hurtig klar over, hvad der var gang i. Kvinden blev selv truet og bedt om at holde sig væk, ellers ville det også gå ud over hende. Politiet vil meget gerne tale med den pågældende kvinde. Lokalpolitiet i Karlslunde vil meget gerne høre fra vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiet på tlf. 114. Mistænkeligt forhold – Roskilde. Kl. 1256 fik politiet anmeldelser fra Store Møllevænge, hvor en østeuropæisk udseende mand ringede på døren, selv om han ikke havde noget at gøre der. Manden gik fra stedet, da han så, at der var nogen hjemme. Husets beboer ringede til politiet, der kiggede efter manden i nabolaget uden at finde ham. Kørsel uden førerret – Roskilde. Kl. 1500 blev en personbil standset på Motelvej under en færdselskontrol. en 23-årig mand førte bilen, og han havde ikke noget kørekørt. Det var nemlig administrativt inddraget i forbindelse med en tidligere sag. Han blev sigtet for at have ført bil uden kørekort. Tabte tromler – Køge. Kl. 1507 blev anmeldt om at en særtransport havde tabt to tromler på Køge Bugt Motorvejen. Tromlerne var to meter i diameter. Hver tromle vejer 2,5 ton. Uheldet førte til en del trafikmæssige problemer. Det viste sig, at tromlerne havde strejfet en motorvejsbro, der eller burde være høj nok, men virkeligheden overgik teorien i dette tilfælde. Der skete ingen skade på broen. Indbrud i villa – Arnakke, Holbæk. Kl. 1602 modtog politiet anmeldelse fra Tempelvej, hvor der mellem tirsdag kl. 0745 og kl. 1550 var brudt ind i en villa via et vindue. Fra stedet stjålet Nintendo Wii samt smykker og børnenes sparebøsser. Ulovlig knallert – Osted, Lejre. Kl. 1600 standsede færdselsafdelingen en knallert på Assendløsevejen, hvor en 15-årig dreng fra Viby blev standset. Knallerten kunne køre mere end det lovlige, og da det var anden gang, at knallerten blev undersøgt og fundet ulovlig, så blev den taget med til politistationen med henblik på konfiskation. Trusler på livet – Greve. Kl. 1655 anholdt politiet en 20-årig mand fra Ishøj, der kort forinden havde optrådt truende på Q8 tankstationen på Hundige Bygade. Den 20-årige havde i meget truende vendinger bebrejdet personalet, at man havde skrevet nummeret ned på den 20-åriges bil, ”bare fordi han havde stjålet slik for 60 kr.” Den 20-årige blev afhørt i løbet af aftenen og dernæst løsladt. Han kan nu se frem til at få sagen behandlet i retten på et senere tidspunkt. Forfulgt af mafiaen – Køge. Kl. 1702 kørte politiet til en forretning i Køge, hvor en 85-års dame følte sig forfulgt af den bulgarske mafiaen, der angiveligt havde installeret aflytning i hendes mobiltelefon. Politiet fik beroliget den ældre medborger og kørte dernæst kvinden til hendes bopæl, hvor hun blev afleveret i god behold. Søredning – Køge. Kl. 1729 fik politiet anmeldelse om, at en 68-årig mand fra Køge muligt var i nød i Køge Bugt. Anmelderen plejede at fiske med den 68-årige, og han kunne ikke komme i kontakt med ham, da han forsøgte i dag. Den 68-årige var formentlig taget ud at sejle tirsdag eftermiddag. Politiet iværksatte i samarbejde med SOK en eftersøgning i området. Den 68-åriges båd blev fundet ud for Stevns kl. 1838 og i båden blev den 68-årige fundet død. Båden blev trukket i havn af marinehjemmeværket. Dødsårsagen kendes ikke, men politiet har ikke fundet noget mistænkeligt ved dødsfaldet. De pårørende er underrettet. Spirituskørsel – Solrød. Kl. 1735 anholdt politiet en 22-årig mand fra Havdrup, der blev truffet kørende på Skovvej. Den pgl. fik udtaget en blodprøve og løsladt. Færdselsuheld – Greve. Kl. 1754 skete et harmonikasammenstød på Køge Bugt Motorvejen ved Greve C afkørsel. Fire biler var involveret i uheldet. Der skete udelukkende materiel skade. Ko på kørebanen – Køge. Kl. 1805 kørte politiet til Københavnsvej, hvor der var en ko på kørebanen. Dette er jo ikke almindeligt, idet der normalt er tale om køer på vejene. Det lykkedes at få kreaturet væk fra vejen, så hverken ko eller andre kom til skade. Hærværk – Ringsted. Kl. 2019 anmeldte DSB om hærværk mod et IC 3 tog på vej mod København. To drenge kastede sten mod toget fra Jernbanevej ved stationen, hvilket førte til at to ruder blev knust i to forskellige tog. Drengene beskrives som 15-18 år, 165-170 cm. høj, tynd, den ene iført ¾ lys cottoncoat, hvide handsker og kasket, og den anden samme alder, 160-165 cm, mørkt tøj. Det var anden dag i træk, at der blev kastet sten mod togene, og politiet vil meget gerne høre fra vidner, der kan hjælpe med at finde frem til de to drenge. Ring til lokalpolitiet i Ringsted på tlf. 114. Anholdelse – Roskilde. Kl. 2300 anholdt politiet en 37-årig mand fra Svebølle, der fundet i besiddelse af 7 dunjakker af mærket Canada Goose i sin bil. Den 37-årige havde ikke noget kørekort og politiet fandt det mistænkeligt, at han havde så mange jakker i bilen. Politiet ransagede den 37-åriges adresse, og herunder fandt man ikke ting af politimæssig interesse. Den 37-årige blev løsladt efter afhøring. Jakkerne beholdt politiet til nærmere undersøgelse. Sagen efterforskes nu videre. Anholdelse – Køge. Kl. 0112 fik en politipatrulje øje på en Fiat Brava, der kørte på Nordhøj, hvor føreren af bilen netop havde stjålet benzin på Statoiltanken. Politiet forsøgte at standse bilen, men det var føreren og passagerer ikke indstillet på, og derfor kørte man en del rundt i kvarteret, hvorunder der blev kastet koben og bærbare pc ud af vinduerne under kørslen med politiet i hælene. En rude knust på en patruljebil, som følge af et koben, der ramte vejen og sprang op og ramte politibilens forrude. På Lyngvej/Steensbjergvej lykkedes det politiet at standse bilen ved at køre ind i den, da bilen var nede i lave hastigheder. Kl. 0117 anholdt politiet en 21-årig mand fra København, en 19-årig fra København og en 22-årige ligeledes fra København. De anholdte sidder nu til afhøring hos politiet. Det vides ikke, hvorfra tyvekosterne stammer, men det undersøger politiet i øjeblikket. Politiets jurister vil vurdere, om de skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Politi Døgnrapporter: Midt- og Vestsjællands PolitiTags: IndbrudHærværkRøveriFærdselsuheldspirituskørselBrandMistænkeligt forholdanholdelseHærværk opklarettricktyveriKørsel uden førerretTabte tromlerUlovlig knallertTrusler på livetForfulgt af mafiaenSøredningKo på kørebanen

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 271009 kl. 0700 til onsdag 281009 kl. 0700. Hærværk opklaret – Egebjerg, Odsherred. 11 forhold af hærværk i Egebjerg er

Read More

Vold Vold 5220 Odense SØ – Ejbyvænget Anmeldt: 27/10/2009 17:45 Sket: 27/10/2009 15:42 Forurettede tildelt flere slag med flad og knyttet næve i ansigtet. Truet til at udlevere mobiltelefon og andre værdier. Brand Brand i øvrigt 5560 Aarup – Bredgade Anmeldt: 28/10/2009 02:51 Sket: 28/10/2009 02:51 Ild i udsugning i bageriet. Brand i øvrigt 5700 Svendborg – Løvholmen Anmeldt: 27/10/2009 10:58 Sket: 27/10/2009 10:58 Brand i industribygning – ild i voks. Man har fjernet gasflasker og er påbegyndt evakuering. Indbrud Indbrud i forretning 5000 Odense C – Gust. Johannsens Vej Anmeldt: 27/10/2009 16:06 Sket: 27/10/2009 15:30 – 27/10/2009 16:00 Stjålet taske indeholdende pung, kørekort sygesikring og kontanter. Indbrud i privat beboelse 5000 Odense C – Skibhusvej Anmeldt: 27/10/2009 16:28 Sket: 27/10/2009 07:40 – 27/10/2009 16:15 Vindue aflistet, rude pillet ud. Stjålet Nindendo Wii, 5 pas, digitalkamera, videokamera og kontanter. Indbrud i virksomhed 5210 Odense NV – Hans Egedes Vej Anmeldt: 27/10/2009 13:39 Sket: 25/10/2009 02:31 Hoveddør brudt op. Stjålet alufælge m.v.. Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum 5210 Odense NV – Snorresvej Anmeldt: 27/10/2009 09:35 Sket: 26/10/2009 16:00 – 27/10/2009 09:00 Indbrud i kælderrum. Hængslerne er brækket af. Stor værktøjskasse med diverse værktøj stjålet. Indbrud i virksomhed 5220 Odense SØ – Svovlhatten Anmeldt: 27/10/2009 10:15 Sket: 26/10/2009 17:00 – 27/10/2009 08:00 Glasdør i indgangsparti forsøgt brudt op, så den ikke kan åbne. Indbrud i virksomhed 5230 Odense M – Forskerparken Anmeldt: 27/10/2009 08:08 Sket: 26/10/2009 20:15 – 26/10/2009 22:15 Vindue ud til græsareal og sti brudt op, skuffer/skabe åbnet, stjålet 2 digital kameraer. Indbrud i virksomhed 5230 Odense M – Niels Bohrs Allé Anmeldt: 27/10/2009 10:28 Sket: 26/10/2009 23:34 Vindue brudt op. EDB-projektor stjålet. Indbrud i privat beboelse 5230 Odense M – Chr. Richardts Vej Anmeldt: 27/10/2009 13:18 Sket: 25/10/2009 05:00 – 27/10/2009 13:00 Rude pillet ud. Indbrud i virksomhed 5250 Odense SV – Tranehøjen Anmeldt: 27/10/2009 09:41 Sket: 27/10/2009 01:04 Bagdør brudt op. Dør til kontor forsøgt sparket op. Indbrud i virksomhed 5250 Odense SV – Hvidkærvej Anmeldt: 27/10/2009 07:35 Sket: 26/10/2009 16:00 – 27/10/2009 05:00 Klippet hul i hegn, forsøgt at bryde firmalastbil op, forsøgt at bryde rulleport op. Indbrud i virksomhed 5250 Odense SV – Hvidkærvej Anmeldt: 27/10/2009 07:48 Sket: 26/10/2009 20:00 – 27/10/2009 07:00 Trådhegn klippet i umiddelbart nærhed af hovedindgangen. Smadret vindue. Stjålet en lille sort blikpengekasse indeholdende kontanter. Indbrud i virksomhed 5250 Odense SV – Faaborgvej Anmeldt: 27/10/2009 07:58 Sket: 26/10/2009 19:00 – 27/10/2009 07:15 Glas i terrassedør smadret. Stjålet kontanter. Indbrud i privat beboelse 5250 Odense SV – Sanderumvej Anmeldt: 27/10/2009 12:43 Sket: 27/10/2009 10:00 – 27/10/2009 11:00 Forsøg på indbrud i villa. Terrassedør er forsøgt brudt op – dør og karm er delvist ødelagt. Vindue ved siden af døren er ligeledes forsøgt opbrudt. Indbrud i virksomhed 5260 Odense S – Hestehaven Anmeldt: 27/10/2009 08:04 Sket: 26/10/2009 00:08 Smidt sten gennem glas i terrassedør. Stjålet 2 stk. pH loftlamper. Indbrud i virksomhed 5400 Bogense – Sejlerkajen Anmeldt: 27/10/2009 08:13 Sket: 26/10/2009 20:00 – 26/10/2009 23:00 Sidedør opbrudt. To spilleautomater brudt op. Byttepengene stjålet. Indbrud i privat beboelse 5450 Otterup – Rolighedsvænget Anmeldt: 27/10/2009 08:23 Sket: 16/10/2009 10:00 – 23/10/2009 12:00 Rude aflistet. Stjålet diverse smykker og et ur, guldlommeur. Indbrud i privat beboelse 5462 Morud – Langesøvej Anmeldt: 27/10/2009 12:58 Sket: 27/10/2009 08:00 – 27/10/2009 12:30 Opbrudt vindue. Stjålet Nintendo Wii, bærbar pc, 2 sølvringe, globalknive. Indbrud i privat beboelse 5462 Morud – Tværskovvej Anmeldt: 27/10/2009 16:56 Sket: 27/10/2009 07:45 – 27/10/2009 16:30 Køkkenvindue brudt op. Stjålet Nintendo Wii, øl og vand, samt kontanter. Indbrud i privat beboelse 5462 Morud – Elverodvej Anmeldt: 27/10/2009 12:43 Sket: 27/10/2009 07:45 – 27/10/2009 12:30 Stjålet øl, sodavand, computer, tv m.m. Indbrud i privat beboelse 5471 Søndersø – Ørritslevvej Anmeldt: 27/10/2009 10:02 Sket: 27/10/2009 08:00 – 27/10/2009 09:20 Vindue ved siden af hoveddør brudt op med koben. Stjålet bl.a. fjernsyn, bærbar pc, playstation, smykker. Indbrud i sommerhus 5471 Søndersø – Kirkevænget Anmeldt: 27/10/2009 15:50 Sket: 26/10/2009 21:30 – 27/10/2009 15:30 Rude i entredør knust og stjålet 1 kasse pilsner og l kasse sodavand samt l stk. støvsuger. Indbrud i privat beboelse 5474 Veflinge – Paddesøvej Anmeldt: 27/10/2009 15:11 Sket: 27/10/2009 11:00 – 27/10/2009 14:45 Soveværelsesvindue opbrudt og aflistet rude 30x40cm. Stjålet 1stk Bærbar pc, 1stk fladsskærms TV Prosonic 37 , 1stk sparegris med kontanter. Indbrud i virksomhed 5500 Middelfart – Bogensevej Anmeldt: 27/10/2009 18:56 Sket: 27/10/2009 18:45 – 27/10/2009 19:00 Vindue knust med sten, derefter åbnet vindue. Stjålet motorsave. Indbrud i sommerhus 5600 Faaborg – Pallesgyden Anmeldt: 27/10/2009 08:02 Sket: 19/10/2009 10:00 – 26/10/2009 12:00 Opbrudt dør til bryggers. Stjålet gasflasker, varmeovne, øl, sodavand, spiritus, støvsuger. Indbrud i sommerhus 5600 Faaborg – Strandløkken Anmeldt: 27/10/2009 11:31 Sket: 17/10/2009 16:00 – 27/10/2009 11:30 Indbrud ved opbrydning af vindue med 30 mm koben. Indbrud i øvrigt 5690 Tommerup – Hellevad Anmeldt: 27/10/2009 15:50 Sket: 27/10/2009 08:30 – 27/10/2009 14:45 Knust 85 x 90 cm stort vindue. Stjålet 2 stk. dressur-sadler mrk. Isabel Werth og Windsor. 5 stk Grimer, gjord og stigbøjler. Indbrud i virksomhed 5700 Svendborg – Rytterhaven Anmeldt: 27/10/2009 06:01 Sket: 26/10/2009 17:00 – 27/10/2009 05:30 Stjålet sofa og stol mrk. Svanen og flere computere/skærme, billeder m.m. Et stort pengeskab flyttet og forsøgt opbrudt. Indbrud i privat beboelse 5772 Kværndrup – Svendborgvej Anmeldt: 27/10/2009 21:13 Sket: 26/10/2009 12:00 – 27/10/2009 21:00 Sydvendt terrassedør, som var brudt op. Indbrud i privat beboelse 5900 Rudkøbing – Skrøbelev Kirkevej Anmeldt: 27/10/2009 22:46 Sket: 27/10/2009 14:00 – 27/10/2009 22:40 Havedør brudt op. Gardiner og rullegardiner trukket for/rullet ned. Skabe og skuffer gennemrodet. Smykker og kontanter stjålet. Brugstyveri og tyveri Brugstyveri af reg. lastbil/varebil 5700 Svendborg – Rytterhaven Anmeldt: 27/10/2009 06:01 Sket: 26/10/2009 17:00 – 27/10/2009 05:30 Varebil, sort, Opel Zafira, regnr. VB97900. Brugstyveri af reg. personbil forsøg 5935 Bagenkop – Kirkeby Anmeldt: 27/10/2009 12:50 Sket: 26/10/2009 18:00 – 27/10/2009 12:40 ZK27680 Opel Corsa Mørkrød, fordør på førerside brudt op, rattet vredet meget skævt. Tyveri fra lomme/taske/bagage 0000 Ukendt – Ingen adresse Anmeldt: 27/10/2009 16:14 Sket: 17/10/2009 22:00 – 18/10/2009 02:00 I-pod mrk. Appel stjålet fra lomme på taske. Tyveri fra personbil 5000 Odense C – Danmarksgade Anmeldt: 27/10/2009 08:24 Sket: 26/10/2009 19:30 – 27/10/2009 07:30 Rød Volvo se 440. Førerdøren brudt op. Handskerum også brudt op. Tyveri fra personbil 5000 Odense C – Dannebrogsgade Anmeldt: 27/10/2009 09:14 Sket: 26/01/2009 20:45 – 27/10/2009 09:10 XZ24523 Fiat Punto sort. Knust siderude v/passagerside, handskerum åben, askebæger fjernet. Tyveri fra personbil 5000 Odense C – Dannebrogsgade Anmeldt: 27/10/2009 15:16 Sket: 27/10/2009 08:00 – 27/10/2009 15:00 SB20766, Renault 19, mørk rød. Vindue i førersiden knust, dør forsøgt brudt op. Stjålet bilradio mrk. Base. Tyveri fra lomme/taske/bagage 5000 Odense C – Vesterbro Anmeldt: 27/10/2009 17:07 Sket: 27/10/2009 15:00 – 27/10/2009 17:00 Stjålet kontanter og mobiltlf. mrk. Iphone Apple. Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom 5200 Odense V – Elmelundsvej Anmeldt: 27/10/2009 17:58 Sket: 26/10/2009 14:00 – 26/10/2009 15:00 Stjålet cykel, 3 karton cigaretter, Vinston Light og diverse fødevarer fra fryser. Tyveri fra personbil 5220 Odense SØ – Søndergårds Haver Anmeldt: 27/10/2009 09:06 Sket: 27/10/2009 06:28 Personbil. Begge forruder samt bagruden knust. Stjålet HIFI-anlæg, Pioneer samt en stationær pc. Tyveri fra lomme/taske/bagage 5220 Odense SØ – Ejbygade Anmeldt: 27/10/2009 10:33 Sket: 19/10/2009 15:00 – 19/10/2009 16:00 Stjålet visakort, mastercard, american express, kørekort, sygesikringskort og studiekort. Tyveri fra lomme/taske/bagage 5230 Odense M – Munkebjergvej Anmeldt: 27/10/2009 17:22 Sket: 27/10/2009 08:10 – 27/10/2009 11:40 Tyveri af mobiltlf. mrk. Nokia 8800 fra taske. Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom 5240 Odense NØ – Poppelhaven Anmeldt: 27/10/2009 16:27 Sket: 23/10/2009 23:45 – 23/10/2009 23:55 Stjålet mobiltelefon mrk. Nokia 5800 – sort/blå. Tyveri fra lomme/taske/bagage 5240 Odense NØ – Vollsmose Allé Anmeldt: 27/10/2009 10:31 Sket: 22/10/2009 22:00 – 23/10/2009 10:00 1 stk. grå pung med sort mønster, stof med læderkant stjålet. Pungen indeholdt kørekort, sygesikring, Visa/dankort, SIM-kort til mobiltelefon og kontanter. Tyveri fra lastbil/varebil 5250 Odense SV – Magnoliavej Anmeldt: 27/10/2009 08:29 Sket: 26/10/2009 18:00 – 27/10/2009 08:00 Sort Ford Transit Van. Højre siderude samt højre bagrude smadret. Forrude fremstår ødelagt/revnet. Varebil gennemrodet, instrumentpanel ødelagt. Stjålet PGS Garmin, mobilinternet stjålet, diverse værktøj. Tyveri fra villa/landejendom 5260 Odense S – Volderslevvej Anmeldt: 27/10/2009 08:58 Sket: 23/10/2009 17:00 – 24/10/2009 08:00 Stjålet en kasse med 12 par nye asics indendørssko. Tyveri fra lomme/taske/bagage 5270 Odense N – Munkemaen Anmeldt: 27/10/2009 12:05 Sket: 27/10/2009 10:00 – 27/10/2009 11:00 Mobiltelefon, Nokia – hvid stjålet. Tyveri fra lomme/taske/bagage 5330 Munkebo – Lindøalleen Anmeldt: 27/10/2009 11:23 Sket: 25/10/2009 23:59 – 26/10/2009 00:01 Stjålet 1 stk. mobiltelefon mrk. Nokia N97. Tyveri fra båd 5500 Middelfart – Svinøvej Anmeldt: 27/10/2009 13:24 Sket: 26/10/2009 18:00 – 27/10/2009 10:00 Fra jolle, hvid/orange ca. 20 fods, som lå i vandet ved bådelauget, stjålet en bådmotor, Yamaha 9,9 HK. Motoren sikret med hængelås, som er væk. Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom 5500 Middelfart – Nygade Anmeldt: 27/10/2009 16:03 Sket: 23/10/2009 14:00 – 27/10/2009 15:00 Stjålet 2 stk. koskindstæpper, en kasse med sko, stor plante i potte. Tyveri fra lomme/taske/bagage 5500 Middelfart – Jernbanegade Anmeldt: 27/10/2009 09:10 Sket: 26/10/2009 10:30 Stjålet brun pung med rede penge, metadon og medicin. Tyveri fra villa/landejendom 5600 Faaborg – Egsgyden Anmeldt: 27/10/2009 11:25 Sket: 27/10/2009 00:15 Fra ydermur på privat bolig er stjålet 2 stk. PH lamper. Tyveri fra villa/landejendom 5600 Faaborg – Svendborgvej Anmeldt: 27/10/2009 16:08 Sket: 26/10/2009 23:50 – 27/10/2009 16:00 Skruet ud af væggen, Kobber PH-væglampe. Tyveri fra lastbil/varebil 5750 Ringe – Sallinge Ågade Anmeldt: 27/10/2009 09:02 Sket: 26/10/2009 18:00 – 27/10/2009 06:55 Tyveri fra bus, smadret højre siderude. Stjålet et stk. mobil telefon. Nokia 3109. Tyveri fra lastbil/varebil 5792 Årslev – Erhvervsvangen Anmeldt: 27/10/2009 10:10 Sket: 26/10/2009 18:30 – 27/10/2009 10:00 Varebil, højre siderude knust. Tyveri fra personbil 5800 Nyborg – Strandparken Anmeldt: 27/10/2009 06:41 Sket: 26/10/2009 18:00 – 27/10/2009 06:30 Sort Toyota Avensis. Førerdøren brudt op, stjålet en Garmin nuvi 660 og kikkert fra et opbrudt handskerum. Tyveri fra personbil 5800 Nyborg – Østerøvej Anmeldt: 27/10/2009 07:12 Sket: 27/10/2009 00:45 – 27/10/2009 07:00 Daewoo sølvgrå, brudt bagdøren i førersiden op, rodet i bilen, handskerum åben, åbnet bagagerum, stjålet bærbar pc Acer, brun læderpung indeholdende dankort og diverse kort samt kontanter. Tyveri fra personbil 5800 Nyborg – Østerøvej Anmeldt: 27/10/2009 07:16 Sket: 26/10/2009 21:00 – 27/10/2009 07:10 Audi A4, sort. Opbrudt dørlås. Stjålet nagivation, radio, dvd-afspiller. Tyveri fra personbil 5800 Nyborg – Strandparken Anmeldt: 27/10/2009 08:19 Sket: 26/10/2009 18:00 – 27/10/2009 08:00 BMW 320, blå. Stjålet GPS mrk. Garmin, 2 par solbriller mrk. Prada og Bvlgari. Tyveri fra personbil forsøg 5800 Nyborg – Strandparken Anmeldt: 27/10/2009 17:24 Sket: 26/10/2009 18:00 – 27/10/2009 17:00 Toyota Yaris, mørkegrå. I førerdøren er låsecylinder fjernet, og i passagersiden er låsecylinder forsøgt fjernet og er nu beskadiget. Færdselsuheld og spirituskørsel Færdselsuheld med personskade 5000 Odense C – Sdr. Boulevard Anmeldt: 28/10/2009 00:08 Sket: 28/10/2009 00:08 Knallertkører påkørt af personbil. Knallertkøreren kørte over for rødt lys og blev ramt på højre side. Færdselsuheld 5000 Odense C – J.B. Winsløws Vej Anmeldt: 27/10/2009 22:02 Sket: 27/10/2009 22:02 Part kørte ad J.B.Winsløws Vej i vestlig retning, hvorunder han forsøgte at undvige en kat, hvorved han påkørte et vejskilt på det nordlige fortov. Færdselsuheld med personskade 5220 Odense SØ – Ørbækvej Anmeldt: 27/10/2009 15:21 Sket: 27/10/2009 15:21 Part 1 kørte ad Ørbækvej i nordvestlig retning og svingede til venstre i krydset ved Hollufgårdsvej lige ind foran part 2, der kørte ad Ørbækvej i sydøstlig retning på vej lige gennem krydset og som ikke kunne undgå påkørsel. Færdselsuheld 5240 Odense NØ – Kertemindevej Anmeldt: 27/10/2009 19:58 Sket: 27/10/2009 19:58 Part 1 kørte i personbil ad kertemindevej i vestlig retning. Af ukendte årsager kom bilen i slinger, endte i rabatten og trillede rundt. Ingen personskade. Færdselsuheld 5550 Langeskov – Odensevej Anmeldt: 27/10/2009 20:36 Sket: 27/10/2009 20:36 Solouheld, personbil kørt i grøften under højresving. Herunder påkørt spildevandsdæksel. Færdselsuheld med personskade 5700 Svendborg – Sundbrovej Anmeldt: 27/10/2009 15:34 Sket: 27/10/2009 15:34 Cyklist med kendt epilepsi svingede pludselig fra cykelstien og ud på kørebanen, hvor han blev ramt af medkørende bil. Årsagen epileptisk anfald. Kortvarigt bevidstløs. Indlagt med brud på bækkenet. Færdselsuheld 5700 Svendborg – Dronningemaen Anmeldt: 27/10/2009 07:55 Sket: 27/10/2009 07:50 Part 1 foretog venstresvingning ind foran part 2, som derved påkørte part 1 i højre side. Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer 5210 Odense NV – Rismarksvej Anmeldt: 27/10/2009 09:15 Sket: 27/10/2009 09:15 Sigtede førte personbil under påvirkning af heroin. Spirituskørsel 5462 Morud – Rugårdsvej Anmeldt: 27/10/2009 19:33 Sket: 27/10/2009 19:09 Sigtede førte personbil i spirituspåvirket tilstand. Hærværk Hærværk 5000 Odense C – Falen Anmeldt: 27/10/2009 06:54 Sket: 26/10/2009 19:00 – 27/10/2009 06:00 Sølvgrå VW Touran årg. 2004. Bilen ridset hele vejen rundt med spids genstand. Hærværk 5600 Faaborg – Diernæsvej Anmeldt: 27/10/2009 12:20 Sket: 26/10/2009 18:00 – 26/10/2009 22:00 15 stk. valgplakater ophængt med strips fordelt på 7 lygtepæle er fjernet/klippet ned. Politi Døgnrapporter: Fyns PolitiTags: IndbrudVoldHærværkTyveriFærdselsuheldspirituskørselBrugstyveriBrand

Vold Vold 5220 Odense SØ – Ejbyvænget Anmeldt: 27/10/2009 17:45 Sket: 27/10/2009 15:42 Forurettede tildelt flere slag med flad og knyttet næve i ansigtet. Truet

Read More