Ved du noget om denne mand, der begik røveri mod Kiwi i Odense C

Fyns Politi har brug for offentlighedens øjne i eftersøgningen af den mand, der lørdag aften den 11. oktober 2014 begik røveri mod Kiwi på Roersvej i Odense. Politiet offentliggør derfor et billede af gerningsmanden.

-Vi vil rigtig gerne høre, om nogen kan hjælpe med at identificere den yngre mand. Under røveriet brugte han en skruetrækker til at true en ansat i Kiwi til at udlevere et mindre kontantbeløb, siger politikommissær Carsten Arentoft fra Fyns Politi. Efter røveriet forlod han stedet i en bil.

Manden beskrives som omkring 20-års alderen, 170-175 cm høj og almindelig af bygning. Under røveriet var han iført en lyseblå hættetrøje med lynlås og et hvidt logo på venstre ærme, grå træningsbukser med en sort tekst med ordene: ”extreme muscle clothing” samt hvide Adidas sko.

Under hele røveriet havde han hætten på og under den en kasket med sort skygge. Han bar også en hvid maske og sorte handsker.
Skruetrækkeren, han truede med, havde rødt håndtag.

Ved du noget om gerningsmanden, så ring til Fyns Politi på telefon 114.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *