Uddrag af døgnrapporten

Uddrag af døgnrapporten fra mandag d. 8. juli kl. 07.00 til tirsdag d. 9. juli kl. 07.00.

 

Færdsel

 

Mandag d. 8. juli kl. 11.26 kørte en bilist ud for ubetinget vigepligt i Svaneke og ramte ind i siden på en turistbus. Bilisten kørte fra stedet, men havde tabt bilens nummerplade på uheldsstedet, så politiet undersøger nu, hvem der var fører af bilen.

Mandag eftermiddag holdt ATK-bilen på Søndre Landevej ved Pedersker. 4 bilister kørte for stærkt i 70 km/t zonen. Den højeste måling var 92 km/t.

Mandag aften foretog patruljen hastighedskontrol. I alt 5 bilister fik bøder for at køre for stærkt.

Tirsdag d. 9. juli kl. 01.56 blev en 66-årig mand fra Sverige standset i sin bil i Snellemark i Rønne. Patruljen vurderede, at manden lugtede af alkohol, så han blev alkotestet. Testen viste, at han havde en promille over det tilladte, så han blev kørt en tur til Bornholms Hospital for at få taget en blodprøve.

 

Brand

 

Mandag d. 8. juli kl. 18.54 fik politiet en melding om brand i et hotel i Rønne. Da patruljen nåede frem, var der kraftig røgudvikling fra kælderen. Gæsterne blev evakueret og brandvæsenet gik i gang med at udfinde årsagen til branden. Branden viste sig at være opstået i en tørretumbler, og der skete ingen anden materiel skade på hotellet.
En af hotellets gæster måtte en tur på hospitalet til undersøgelse for røgforgiftning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *