Uddrag af døgnrapport fra onsdag 130612 kl. 0700 til torsdag 140612 kl. 0700.Færdselsuheld – Holbækmotorvejen, Roskilde Kl. 0711 fik politiet en melding om en væltet lastbil ved afkørsel 10 Roskilde Øst (vestgående retning). En 23-årig mand fra København var af ukendte årsager under kørsel i en lastbil mod afkørsel 10 væltet med sit læs af metalskrot. Chaufføren pådrog sig kun nogle overfladiske knubs ved uheldet, der bevirkede afspærring af afkørslen, medens oprydningsarbejdet foregik. Uheldet havde ikke umiddelbart nogen indflydelse på trafikken på selve motorvejen. Færdselsuheld – Kobbelhuse, Regstrup – Holbæk Kl. 0959 modtog politiet underretning om et færdselsuheld mellem en bil og en cyklist. En 54-årig mand fra Mørkøv kørte i sin varebil ad Kobbelhuse mod sydøst og ramte ved passage af en uoverskuelig bakketop en 15-årig pige fra Holbæk, som kørte på cykel i samme retning. Pigen væltede og blev efterfølgende indbragt til skadestuen til undersøgelse for muligt brud på den ene arm. Der skete kun ringe materiel skade ved uheldet. Næringsloven – Brogade, Køge Kl. 1100 blev en patrulje prajet af en 53-årig mand fra Køge, det netop var blevet kontaktet af en udenlandsk kvinde, som havde forsøgt at sælge ham en “guld”-ring. Politiet fik i Brogade udpeget en 43-årig kvinde fra Rumænien, som blev anholdt. Ved visitation af kvinden fandt politiet 18 “guld”-ringe og en “guld”-halskæde. Hun blev sigtet for og afhørt til en overtrædelse af næringsloven. Politiet løslod hende senere på eftermiddagen, da hun var blevet præsenteret for et bødeforelæg og havde fået konfiskeret “guld”-smykkerne. Butikstyveri – Hundige Centervej, Greve Kl. 1314 fik politiet en henvendelse fra Bilka om, at to drenge var tilbageholdt efter tyveri af to dåse-sodavand til en værdi af 31,50 kr. Politiet fik kontakt med to drenge på 10 og 11 år fra Greve, som blev afhørt til tyveriet. De kan hverken sigtes eller straffes, fordi de er under den kriminelle lavalder. De blev begge afhentet af deres forældre, og politiet vil som afslutning på sagen underrette de sociale myndigheder. Konstruktivt ændrede knallerter – Køge – Odsherred Politiet indbragte i løbet af dagen fem knallerter til nærmere undersøgelse for konstruktive ændringer: Kl. 1100 – Ringstedvej, Lellinge – ført af en 19-årig mand fra Lille Skensved Kl. 1550 – Nyrupvej, Nykøbing Sj. – ført af en 55-årig mand fra Højby Sj. Kl. 1600 – Smedeparken, Slimminge – ført af en 16-årig dreng fra Køge Kl. 1600 – Smedeparken, Slimminge – ført af en 16-årig dreng fra Ringsted Kl. 1630 – Holbækvej, Vig st. – ført af en 54-årig mand fra Vig st. Førerne af knallerterne vil efter undersøgelsen blive kontaktet af politiet og sigtet for evt. konstruktive ændringer. Politiet vil dernæst tage stilling til, hvordan sagen skal afgøres, og om der måske skal ske konfiskation af knallerten i gentagelsestilfælde. Spirituskørsel – Egernvej, Grevinge – Odsherred Kl. 1747 sigtede politiet en 27-årig mand fra Grevinge for spirituskørsel i en personbil. Han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Brandundersøgelse – Kongemarksvej, Roskilde Kl. 1903 kørte politiet og brandvæsnet til ildebrand i en tre-længet ejendom, idet en beboer på vejen havde bemærket røg ved ejendommen og derfor alarmeret politi og brandvæsen. Politiet kunne konstatere, at der var brand i to af de tre længer, og trods brandvæsnets indsats skete der store skader på længerne som følge af branden. Ingen personer kom til skade ved branden. Politiet har afspærret området og vil foretage yderligere undersøgelser på stedet for at finde brandårsagen. Uorden / rudeknusning – Rådmandshaven, Roskilde Kl. 2039 fik politiet en anmeldelse om rudeknusning begået af et par unge mænd, hvoraf den ene var iført en rød trøje med et 10-tal på ryggen. Politiet kørte straks til stedet og fik kontakt til to 17-årige drenge fra Roskilde. Den ene iført en fodboldtrøje havde i frustration over Danmarks nederlag i EM-kampen mod Portugal ødelagt en rude på en gravemaskine og i en container stående ved Roskilde Hallerne. Pågældende far blev underrettet om sagen og ville tage en alvorlig snak med sønnen, ligesom de i fællesskab vil få udredt erstatningskravene for de ødelagte ruder. Mand amok – Vestergade, Roskilde Kl. 2150 fik politiet flere anmeldelser om, at en mand var gået amok og kastede sten, knive og flasker mod ruder i en beboelsesejendom, så ruderne knustes. Ruderne i bil på stedet var også blevet knust. Politiet kørte til stedet og fik udpeget en 36-årig mand, der havde gemt sig i sin lejlighed. Ved politiets henvendelse hoppede han ud ad vinduet og gemte sig i området, indtil en tjenestehund fandt ham. Den 36-årige blev anholdt og kørt til politistationen for af falde til ro. Han skal i løbet af torsdagen afhøres om sin adfærd før anholdelsen. Indbrud i villa – bil stjålet – Solhegnet, Greve Kl. 0227 fik politiet en henvendelse fra en årvågen borger om, at han hørte en rude blive knust. Ved nærmere undersøgelse kunne borgeren se to personer gå rundt med lommelygter inde i en villa og lyste selv med en lygte, så personer kunne føle sig opdaget. I forbindelse med anmeldelsen lykkedes det de 2 personer at forsvinde fra stedet. Politiet kunne konstatere et indbrud i villaen, og senere på natten fik politiet at vide, at tyvene havde stjålet en rød VW Polo personbil fra stedet. Lokalpolitiet i Karlslunde hører gerne fra andre personer, der har bemærket noget i forbindelse med indbruddet eller i forbindelse med tyveriet af den røde bil. Kontakt politiet på tlf. 114. Indbrud i villa – Hyrehøjvej, Fårevejle St. – Odsherred Kl. 0238 fik politiet en henvendelse fra et alarmselskab om, at man via overvågning kunne se, at to personer var i færd med et indbrud, hvor de stjal to stole. Alarmselskabet gav følgende signalement af tyvene: A: mand, spinkel af bygning, iført sort elefanthue med hul til næse og øjne, kasket, lys jakke og mørke bukser; B: mand, almindelig af bygning, iført elefanthue hul til næse og øjne, mørkere jakke end As jakke, mørke bukser. Politiet kørte til området med flere patruljer, men pågreb ikke tyvene, som havde skaffet sig adgang ved at knuse en rude. Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i forbindelse med indbruddet, herunder tyvenes flugt fra stedet. Kontakt politiet på tlf. 114. OPFØLGNING Fremstilling i grundlovsforhør onsdag d. 130612 – retten i Roskilde En 18-årig mand fra Køge, der onsdag blev anholdt efter overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på Boholtevej, Køge, og kørt til politistationen i Roskilde, blev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Roskilde som sigtet for vold mod tjenestemand, idet han under transporten til Roskilde først spyttede på og senere bed en polititjenestemand i tommelfingeren. Retten i Roskilde fandt ikke grundlag for varetægtsfængsling af den 18-årige, der blev løsladt i forbindelse med retsmødet. Politi Døgnrapporter: Midt- og Vestsjællands Politi

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 130612 kl. 0700 til torsdag 140612 kl. 0700.

Færdselsuheld – Holbækmotorvejen, Roskilde
Kl. 0711 fik politiet en melding om en væltet lastbil ved afkørsel 10 Roskilde Øst (vestgående retning). En 23-årig mand fra København var af ukendte årsager under kørsel i en lastbil mod afkørsel 10 væltet med sit læs af metalskrot. Chaufføren pådrog sig kun nogle overfladiske knubs ved uheldet, der bevirkede afspærring af afkørslen, medens oprydningsarbejdet foregik. Uheldet havde ikke umiddelbart nogen indflydelse på trafikken på selve motorvejen.

Færdselsuheld – Kobbelhuse, Regstrup – Holbæk
Kl. 0959 modtog politiet underretning om et færdselsuheld mellem en bil og en cyklist. En 54-årig mand fra Mørkøv kørte i sin varebil ad Kobbelhuse mod sydøst og ramte ved passage af en uoverskuelig bakketop en 15-årig pige fra Holbæk, som kørte på cykel i samme retning. Pigen væltede og blev efterfølgende indbragt til skadestuen til undersøgelse for muligt brud på den ene arm. Der skete kun ringe materiel skade ved uheldet.

Næringsloven – Brogade, Køge
Kl. 1100 blev en patrulje prajet af en 53-årig mand fra Køge, det netop var blevet kontaktet af en udenlandsk kvinde, som havde forsøgt at sælge ham en “guld”-ring. Politiet fik i Brogade udpeget en 43-årig kvinde fra Rumænien, som blev anholdt. Ved visitation af kvinden fandt politiet 18 “guld”-ringe og en “guld”-halskæde. Hun blev sigtet for og afhørt til en overtrædelse af næringsloven. Politiet løslod hende senere på eftermiddagen, da hun var blevet præsenteret for et bødeforelæg og havde fået konfiskeret “guld”-smykkerne.

Butikstyveri – Hundige Centervej, Greve
Kl. 1314 fik politiet en henvendelse fra Bilka om, at to drenge var tilbageholdt efter tyveri af to dåse-sodavand til en værdi af 31,50 kr. Politiet fik kontakt med to drenge på 10 og 11 år fra Greve, som blev afhørt til tyveriet. De kan hverken sigtes eller straffes, fordi de er under den kriminelle lavalder. De blev begge afhentet af deres forældre, og politiet vil som afslutning på sagen underrette de sociale myndigheder.

Konstruktivt ændrede knallerter – Køge – Odsherred
Politiet indbragte i løbet af dagen fem knallerter til nærmere undersøgelse for konstruktive ændringer:

Kl. 1100 – Ringstedvej, Lellinge – ført af en 19-årig mand fra Lille Skensved
Kl. 1550 – Nyrupvej, Nykøbing Sj. – ført af en 55-årig mand fra Højby Sj.
Kl. 1600 – Smedeparken, Slimminge – ført af en 16-årig dreng fra Køge
Kl. 1600 – Smedeparken, Slimminge – ført af en 16-årig dreng fra Ringsted
Kl. 1630 – Holbækvej, Vig st. – ført af en 54-årig mand fra Vig st.

Førerne af knallerterne vil efter undersøgelsen blive kontaktet af politiet og sigtet for evt. konstruktive ændringer. Politiet vil dernæst tage stilling til, hvordan sagen skal afgøres, og om der måske skal ske konfiskation af knallerten i gentagelsestilfælde.

Spirituskørsel – Egernvej, Grevinge – Odsherred
Kl. 1747 sigtede politiet en 27-årig mand fra Grevinge for spirituskørsel i en personbil. Han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Brandundersøgelse – Kongemarksvej, Roskilde
Kl. 1903 kørte politiet og brandvæsnet til ildebrand i en tre-længet ejendom, idet en beboer på vejen havde bemærket røg ved ejendommen og derfor alarmeret politi og brandvæsen. Politiet kunne konstatere, at der var brand i to af de tre længer, og trods brandvæsnets indsats skete der store skader på længerne som følge af branden. Ingen personer kom til skade ved branden. Politiet har afspærret området og vil foretage yderligere undersøgelser på stedet for at finde brandårsagen.

Uorden / rudeknusning – Rådmandshaven, Roskilde
Kl. 2039 fik politiet en anmeldelse om rudeknusning begået af et par unge mænd, hvoraf den ene var iført en rød trøje med et 10-tal på ryggen. Politiet kørte straks til stedet og fik kontakt til to 17-årige drenge fra Roskilde. Den ene iført en fodboldtrøje havde i frustration over Danmarks nederlag i EM-kampen mod Portugal ødelagt en rude på en gravemaskine og i en container stående ved Roskilde Hallerne. Pågældende far blev underrettet om sagen og ville tage en alvorlig snak med sønnen, ligesom de i fællesskab vil få udredt erstatningskravene for de ødelagte ruder.

Mand amok – Vestergade, Roskilde
Kl. 2150 fik politiet flere anmeldelser om, at en mand var gået amok og kastede sten, knive og flasker mod ruder i en beboelsesejendom, så ruderne knustes. Ruderne i bil på stedet var også blevet knust. Politiet kørte til stedet og fik udpeget en 36-årig mand, der havde gemt sig i sin lejlighed. Ved politiets henvendelse hoppede han ud ad vinduet og gemte sig i området, indtil en tjenestehund fandt ham. Den 36-årige blev anholdt og kørt til politistationen for af falde til ro. Han skal i løbet af torsdagen afhøres om sin adfærd før anholdelsen.

Indbrud i villa – bil stjålet – Solhegnet, Greve
Kl. 0227 fik politiet en henvendelse fra en årvågen borger om, at han hørte en rude blive knust. Ved nærmere undersøgelse kunne borgeren se to personer gå rundt med lommelygter inde i en villa og lyste selv med en lygte, så personer kunne føle sig opdaget. I forbindelse med anmeldelsen lykkedes det de 2 personer at forsvinde fra stedet. Politiet kunne konstatere et indbrud i villaen, og senere på natten fik politiet at vide, at tyvene havde stjålet en rød VW Polo personbil fra stedet.

Lokalpolitiet i Karlslunde hører gerne fra andre personer, der har bemærket noget i forbindelse med indbruddet eller i forbindelse med tyveriet af den røde bil. Kontakt politiet på tlf. 114.

Indbrud i villa – Hyrehøjvej, Fårevejle St. – Odsherred
Kl. 0238 fik politiet en henvendelse fra et alarmselskab om, at man via overvågning kunne se, at to personer var i færd med et indbrud, hvor de stjal to stole. Alarmselskabet gav følgende signalement af tyvene: A: mand, spinkel af bygning, iført sort elefanthue med hul til næse og øjne, kasket, lys jakke og mørke bukser; B: mand, almindelig af bygning, iført elefanthue hul til næse og øjne, mørkere jakke end As jakke, mørke bukser.
Politiet kørte til området med flere patruljer, men pågreb ikke tyvene, som havde skaffet sig adgang ved at knuse en rude.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i forbindelse med indbruddet, herunder tyvenes flugt fra stedet. Kontakt politiet på tlf. 114.

OPFØLGNING

Fremstilling i grundlovsforhør onsdag d. 130612 – retten i Roskilde

En 18-årig mand fra Køge, der onsdag blev anholdt efter overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på Boholtevej, Køge, og kørt til politistationen i Roskilde, blev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Roskilde som sigtet for vold mod tjenestemand, idet han under transporten til Roskilde først spyttede på og senere bed en polititjenestemand i tommelfingeren.

Retten i Roskilde fandt ikke grundlag for varetægtsfængsling af den 18-årige, der blev løsladt i forbindelse med retsmødet.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *