Tre dømt for røveri og vidnetrusler

Tre mænd på henholdsvis 16, 17 og 18 år, alle fra Albertslund, har i dag ved Retten i Glostrup fået domme på mellem 1/2 år og 2 ½ års fængsel for bl.a. røveri og vidnetrusler.

Røveri og vidnetrusler
Den 16-årige blev dømt for bl.a. røveri, vold og vidnetrusler. Røveriet fandt sted den 21. december 2013 i en ur- og guldsmed i Albertslund. Her gik han, sammen med den 18-årige og en tredje medgerningsmand, hvis sag behandles særskilt, ind i forretningen.

I forretningen befandt der sig både personale og en kunde og med truende adfærd og bevæbnet med hammer og koben beordrede de alle i forretningen til at sætte sig eller lægge sig ned. Herefter tog de ure og smykker for et stort beløb samt nogle kontanter, hvorefter de forlod forretningen. Den 16-årige, der også blev dømt for vidnetrusler, fik en dom på 2 ½ år.

Den 18-årige medgerningsmand til røveriet fik en dom på 1 ½ år. Han fik en såkaldt kombinationsdom, hvoraf 6 måneder blev gjort ubetinget og 1 år blev gjort betinget.

Den 17-årige blev dømt for vidnetrusler og afpresning. Han blev dømt for gentagne gange i en længere periode at have truet og afpresset et vidne.

Både den 16-årige og den 18-årige udtog sig betænkningstid, mens den 17-årige modtog dommen.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *