Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Uddrag af weekendens døgnrapporter

 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Uddrag af weekendens døgnrapporter

 

Døgnrapporterne

 

SLAGELSE: Varebil beslaglagt

Fredag klokken 9.42 kørte en varebil gennem vejarbejdet på Sorøvej ved Slagelse, hvor ATK-bilen var stillet op. Hastighedsbegrænsningen på strækningen er 50 km/t for at skærme arbejderne. Det forhindrede ikke føreren af bilen, en 59-årig mand fra Sorø, i at køre 106 km/t. Der venter ham derfor et retsligt efterspil. Desuden blev bilen beslaglagt i løbet af formiddagen med henblik på konfiskation – det sker i forlængelse af loven om vanvidsbilisme.

 

LUNDBY: Butikstyve tog flugten

To mænd stjal fredag klokken 14.41 40 Smirnoff Ice og 60 stykker chokolade fra en dagligvarebutik på Bankevejen. Da en butiksansat henvendte sig til mændene uden for butikken kylede den ene en flaske ned i jorden og så to mændene flugten. Politiets hundepatrulje fandt den ene mand i et tykt budskads i nærheden, så han blev anholdt og sigtet for butikstyveriet. Det er tale om en 29-årig mand fra Tune.

 

SLAGELSE: Forsøg på manddrab

Natten til lørdag klokken 01.45 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der havde været knivstikkeri i området omkring Sct. Mikkelsgade, Træskogården og Valdemarsgade i Slagelse. Det viste sig, at to yngre mænd var blevet stukket med kniv. De blev begge kørt til behandling på sygehuset, og er nu uden for livsfare.

Efterforskningen førte til at politiet identificerede en mulig gerningsmand, en 17-årig fra Slagelse. Han indfandt sig dagen efter på Slagelse politigård og blev sigtet for forsøg på manddrab. Den 17-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og er foreløbig varetægtsfængslet til den 16. juni

STUBBEKØBING: Stak af fra taxaregning

En 26-årig kvinde fra Næstved tog en taxi fra København til Stubbekøbing lørdag morgen klokken 04.45. Regningen for den tur blev på næsten 3000 kroner, men kvinden gik fra stedet uden at ville betale. Hun blev derfor sigtet for bedrageri. Dén sigtelse førte til at hun vendte sin verbale vrede mod politiets patrulje, endda af flere omgange. Derfor blev den 26-årige sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Herefter blev kvinden løsladt. Klokken 8.02 opsøgte samme kvinde en dagligvarebutik på Banegårdspladsen i Nykøbing Falster. Her optrådte hun på en måde så hun blev bortvist af personalet. Kort efter dukkede hun op i butikken igen, og kunne igen ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Politiet blev tilkaldt og kvinden fik yderligere en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

SKÆLSKØR: Politipatrulje på vandet

Lørdag mellem klokken 12.00 og 19.00 gennemførte politiet sejlende patrulje i farvandet omkring Korsør og Skælskør. Der var få både på vandet her først på sejlersæsonen. To både blev kontrolleret og ud for Agersø mødte politiet en båd, hvor der ikke var lige så mange redningsveste ombord, som der var passagerer. Det betyder at ejeren får en bøde. Husk at sætte jer ind i de færdselsregler, der gælder til søs – også for jeres egen sikkerhed.

 

RØDBYHAVN: Havde joints i tasken

En 27-årig mand indrejste med Flixbus i Rødbyhavn lørdag, klokken 12.30. Toldernes narkohund markerede på hans taske og her fandt politiet tre joints. En narkotest viste desuden at den 27-årige var påvirket af euforiserende stoffer. Manden fik en bøde, som han betalte på stedet.

 

NÆSTVED: To unge mænd med hash i lommen

Ved området omkring vandtårnet på Skyttemarksvej havde en mand på cykel havde meget travlt med at komme væk, da lokalpolitiets patrulje dukkede op lørdag klokken 19.50. Det viste sig at være en 16-årig ung mand, der havde 4 gram hash i lommen, og han lugtede også af cannabis. Den unge mand blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Kort efter mødte patruljen i samme område en 17-årig ung mand fra Næstved, der også tog benene på nakken, da politiet kom til syne. Han havde i alt 3 ½ gram hash på sig, så han blev ligeledes sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

SORØ: Graffiti-hærværk

En 27-årig mand fra Stenstrup blev lørdag klokken 21.48 sigtet for hærværk, efter en togansat opdagede ham i gang med at male graffiti flere steder inde i en togvogn i toget, der var på vej mod Sorø. Da toget ankom til stationen tilbageholdt togføreren den 27-årige mand indtil politiet nåede frem.

 

NÆSTVED: Spiritusbilist fik beslaglagt sin bil

På Farimagsvej i Næstved, klokken 00:54 natten til søndag kørte en 30-årig kvinde fra Faxe Ladeplads i sin bil på trods af hun var meget spirituspåvirket. Alkometeret blev blæst op til en promille som lå væsentligt over den grænse på 2.0, der udløser paragraffen om vanvidsbilisme. Kvindens bil blev derfor beslaglagt og der venter hende et retsligt efterspil.

 

NAKSKOV: 19-årig diskoteksgæst vred på politiet

En 19-årig mand fra Nakskov var klokken 02.03, natten til søndag blevet så påvirket og udadreagerende at han blev midtpunktet for noget tumult uden for et diskotek på Vejlegadebro i Nakskov. I forbindelse med anholdelse af manden vendte han sin verbale vrede mod betjentene og episoden endte med at den 19-årige nu er sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, har forbud mod at komme på diskoteket – og er sigtet for fornærmelig omtale mod polititjenestemand.

 

FAXE: 136 km/t – og bilen beslaglagt

En af politiets målebiler fra den automatiske trafikkontrol stod søndag mellem klokken 14.01 og 19.25 på Køgeven i Faxe, hvor den højst tilladte hastighed er 60 km/t. Det kom blandt andet til at koste en 59-årig mand både kørekort og bil. Han blev målt til at køre ikke mindre end 136 km/t, og ca. fem timer senere kontaktede politiet den 59-årige på hans bopæl, hvor han blev sigtet for hastighedsovertrædelsen, hans førerret blev inddraget, og hans bil blev beslaglagt.

Ud over den 59-årige blev 64 andre trafikanter sigtet for at køre for hurtigt, og 10 står til et klip i kørekortet.

 

NYKØBING: Sigtet for at tænde bål

Søndag klokken 22.55 fik politiet en anmeldelse om, at flere personer sad på Vestensborg Alle i Nykøbing på et græsareal, og at de havde tændt et bål af diverse skrotrester. De var i alderen 27-58 år, og bålet havde bredt sig til græsset. Brandvæsenet slukkede ilden, og en 27-årig mand fra Nykøbing blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

 

GEDSER: Forsøgte at stikke af efter fund af stoffer

En af Toldstyrelsens hunde sniffede sig mandag klokken 0.51 frem til, at der var noget mistænkeligt ved den bagage, en 27-årig mand fra Rønnede havde med, da han ankom til Gedser med færgen fra Rostock. Han smed en lille stanniolkugle fra sig, da han blev anholdt, og da politibetjentene fandt den, viste den sig at indeholde 50,8 gram amfetamin. Den 27-årige så sit snit til at stikke af, men blev skarpt forfulgt af to politikadetter, der hurtigt løb ham op igen og fik den 27-årige forsynet med håndjern og ført tilbage ti politistationen. Den 27-årige blev sigtet for salg af narkotika og for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at flygte. Under visitationen blev der også fundet en foldekniv, så han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven. Det overvejes i øjeblikket, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By

Vej

Tidsrum

Udbytte

Fuglebjerg
Nortvedvej
Fredag kl. 13.30 – søndag kl. 8.30
Minigraver, minilæsser, plæneklipper og en ATV

Næstved
Solbærvej
Torsdag kl. 22 – fredag kl. 5.30
Mobiltelefon og pc

Næstved
Præstø Landevej
Fredag kl. 16 – 11.30
Vaskemiddel, sodavand og nøgler

Næstved
Indre Vordingborgvej
Lørdag kl. 9.00 – 15.00
Smykkemateriale

Sakskøbing
Tårsvej
Fredag kl. 13.00 – søndag kl. 11.00
Parfume, rødvin, tv, græsslåmaskine, værktøj og byggematerialer.

Slagelse
Sørby Hovedgade
Fredag kl. 17.30 – 10
Guitar, højtalere og forstærker

Slagelse
Magnolievej
Fredag kl. 16
Nøglebundt

Slagelse
Jasminvej
Søndag kl. 16.00 – 17.00
Bilnøgler og kontanter

Slagelse
Svendsgade
Fredag kl. 11.30 – 16.00
Kontanter

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Faxe
Køgevej
Søndag kl. 14.01 – 19.25
ATK
390
65
60 km/t
136 km/t
10 klip og en ubetinget frakendelse

Guldborg
Guldborgvej
Fredag kl. 5.58 – 12.00
ATK
465
17
50 km/t
71 km/t
2 klip

Haslev
Karisevej
Lørdag kl. 13.56 – 19.26
ATK
390
33
70 km/t
111 km/t
7 klip

Kettinge
Fuglsangvej
Fredag kl. 18.03 – 19.27
ATK
112
1
70 km/t
91 km/t

Maribo
Engestoftevej
Fredag kl. 14.17 – 16.40
ATK
240
8
80 km/t
105 km/t

Rønnede
Faxevej
Fredag kl. 11.11 – 13.31
ATK
983
41
50 km/t
82 km/t
5 klip

Rønnedevej
Gl. Næstvedvej
Fredag kl. 13.56 – 16.30
ATK – bestilt færdselskontrol
112
5
50 km/t
70 km/t
1 klip

Slagelse
Sdr. Ringgade
Fredag kl. 5.52 – 8.00
ATK
323
0


Slagelse
Sorøvej
Fredag kl. 8.36 – 9.46
ATK
279
40
50 km/t
106 km/t
7 klip og en ubetinget frakendelse

Slagelse
Slagelse Landevej
Fredag kl. 11.05 – 13.20
ATK
1071
5
80 km/t
101 km/t

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By

Vej

Tidspunkt

Korsør
Storebæltsbroen
Fredag kl. 20.00 – lørdag kl. 00.05
En overhalede trods skiltning med overhaling forbudt – han står til et klip i kørekortet. En anden blev sigtet for at tale i håndholdt telefon under kørslen – det takseres også til et klip i kørekortet.

Stege
Klostervej
Søndag kl. 2.00 – 3.00
En blev sigtet for ikke at have førerret, for spirituskørsel og for kørsel i påvirket tilstand.

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I
weekenden
har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By

Vej

Tidspunkt

Person

Sigtet for

Faxe
Stengårdsvej
Lørdag kl. 17.18
19-årig mand fra Faxe
Spirituskørsel

Langebæk
Gl. Vordingborgvej
Lørdag kl. 18.57
29-årig mand fra Vordingborg
Kørsel i påvirket tilstand

Næstved
Kvægtorvet
Lørdag kl. 2.16
44-årig mand fra Næstved
Spirituskørsel

Næstved
Farimagsvej
Søndag kl. 0.54
30-årig mand fra Faxe Ladeplads
Spirituskørsel

Rødby
Færgestationsvej
Fredag kl. 21.30
29-årig mand fra Sverige
Kørsel i påvirket tilstand

Sorø
Vestmotorvejen
Fredag kl. 13.18
33-årig mand med ukendt adresse
Kørsel i påvirket tilstand

Stege
Klostervej
Søndag kl. 3.00
21-årig kvinde fra Præstø
Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *