Stort fald i antallet af juleindbrud i politikredsen

Fra og med den 20. december til og med den 29 december kl. 07.00 blev der anmeldt i alt 126 indbrud i privat beboelse til Syd- og Sønderjyllands Politi. I 2013 var der i den tilsvarende periode 169 indbrud.

Det er i forhold til 2013 et fald på 25 procent.

Politiet har været ude og besøge de kendte indbrudstyve, ønsket dem god jul og forklaret, at vi også i juledagene ville holde et vågent øje med deres mulige indbruds-aktiviteter.

Patruljeringen har også været særligt tilrettelagt efter at forebygge indbrud, men samtidig har borgerne været en vigtig partner. Masser af mennesker har været nabohjælpere og holdt et vågent øje med, hvad der sker i området samtidig med, at de har kigget efter naboernes måske tomme huse.

– Borgerne skal have al mulig ros, fordi de har taget begrebet nabohjælp til sig. Nu gælder det så om at holde fast i det. Både i nytårsdagene når mange også forlader hjemmet, og i hele 2015. Det siger specialkonsulent Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Det skal blive til verdens bedste vane at passe på hele nabolaget og være nysgerrig på, hvem der færdes og hvorfor.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *