Politiet melder om gode og festlige takter i karnevalsoptoget

 

Nyhed:

 

Politiet melder om gode og festlige takter i karnevalsoptoget

 

Status fra Nordjyllands Politi på karnevalsoptoget i Aalborg er, at både stemning og opførsel er i top.

 

De mange tusinde deltagere bevæger sig stille og roligt frem mod Kildeparken, hvor karnevalsfesten fortsætter dagen igennem. Alle tre optog er i gang og politiet er både med i selve optoget og på sidelinjen.

”Vores opgave derude er at være synlige, skabe tryghed og indbyde til dialog. Vi kan se, at der er rigtig mange mennesker med i år, så vi forventer, at bagenden af optoget først er sent inde ved Kildeparken. Indtil videre går det planmæssigt frem, og vi har kun ganske få gange måtte gribe ind over for nogle småforseelser – vi har ingen anmeldelser om noget endnu. Vi har dog registreret flere, der kravler op i lygtepæle, på tage og vogne. Med de promiller, der findes derude i dag, ser vi helst, at folk holder jordforbindelsen – for deres egen sikkerheds skyld.” – siger den ansvarlige for politiets indsats under karneval, vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

Alt i alt forløber optogene og selve karnevallet planmæssigt.

Nordjyllands Politi opfordrer alle til at følge politiets anvisninger i Aalborg midtby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *