Nye fotos af den eftersøgte Jens Peter Taulborg Madsen fra Varde offentliggøres

Søndag den 12. oktober klokken cirka 16.00 cyklede den 53-årige Jens Peter Taulborg Madsen, Kildevej i Varde, hjemmefra for at hente cigaretter. Han er ikke set siden.

Jens Peter Taulborg Madsen var i perioden op til sin forsvinden psykisk ustabil. Pårørende har fortalt, at han tidligere har sagt, at han godt kunne tænke sig at bo i en skov, sådan som det har været omtalt, at nogle krigsveteraner har gjort det i perioder. Han søgte selv ofte til skov, når han ville være alene. Derfor har politiet også afsøgt nærliggende skovområder med hunde og helikopter, men desværre uden resultat. Også frivillige har siden ledt.

Overvågningsfotos fra Statoil på Sønderbro i Varde viser, at Jens Peter Taulborg Madsen rent faktisk var inde for at købe cigaretter. Han kørte på sin cykel, en ny sort herrecykel af mærket Centurion Basic med stelnummer WAK 42162 G.

Men siden da har ingen set ham.

Som det ses på overvågningsbillederne kan han beskrives som:

· 180 cm høj og veltrænet

· Kort gråt hår

· Mørkt kortklippet skæg

· Iført hvide kondisko, blå cowboybukser, kort sort softshell jakke og en mørkegrå cap eller kasket

Der har været flere henvendelser fra offentligheden, som alle er blevet undersøgt. Det har hver gang vist sig, at det ikke var Jens Peter Taulborg Madsen, folk havde set.

– Vi håber på, at nogen har set eller fundet den nye sorte Centurion cykel og vil kontakte os, siger lederen af lokalpolitiet i Varde, politikommissær Torben Kloster. Det ville være utroligt værdifuldt i forhold til, hvor vi eventuelt kan lede videre.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *