Nu kan børneattester hentes digitalt

En børneattest er en straffeattest, som indeholder oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Det er et lovmæssigt krav, at der indhentes børneattester på ledere, trænere og andre, som via deres arbejde omgås børn under 15 år.

”Foreninger og arbejdsgivere vil opleve en nemmere adgang til børneattester, idet vi med en digital sagsgang undgår blanketter og tunge papirgange mellem arbejdsgiver, ansatte og politiet” siger it-direktør i Rigspolitiet Michael S. Hansen og fortsætter: ”Det glæder mig, at digitale straffeattester og nu også børneattester, er kommet godt i gang. Det er en hjørnesten i vores it-strategi om flere digitale services, som spiller godt sammen med Digitaliseringsstyrelsens ambitioner på området.”

Det er kun virksomheder, myndigheder og foreninger, som kan bestille en børneattest. De logger sig på politi.dk eller virk.dk med deres CVR-nummer og NemID, og anmoder om at modtage børneattester på lærere, trænere, frivillige eller ledere. Herefter har den ansatte 14 dage til at give samtykke. Den ansatte logger sig ind på sin e-boks med NemID og CPR-nummer, og giver samtykke til indhentelse af oplysninger i kriminalregistret.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *