Navneforbud i Hedegaard-sagen

Københavns Politi skal oplyse, at der i Hedegaard-sagen i dag har været afholdt retsmøde, hvor der kl. 09.22 blev afsagt kendelse om navneforbud efter retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2. Efter denne bestemmelse kan der nedlægges navneforbud, når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.

Det betyder, at det ikke er tilladt offentligt at gengive den mistænktes navn, stilling eller bopæl. Et navneforbud er et egentlig identifikationsforbud, og det betyder, at det heller ikke er tilladt at bringe andre oplysninger om den mistænkte eller fotografier af den mistænkte, der er egnet til at identificere ham.

Såfremt offentliggørelse af sådanne oplysninger allerede er sket på internetbaserede medier, bedes de fjernet omgående, idet de pågældende medier i modsat fald risikerer retsforfølgelse for overtrædelse af navneforbuddet.

Københavns Politi kan i øvrigt oplyse, at man er i dialog med de relevante tyrkiske myndigheder om sagen, men det er endnu ikke muligt at sige noget om tidshorisonten for en eventuel udlevering af den sigtede til Danmark.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *