Knivstikkeri i Roskilde

Søndag Kl. 1603 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en
anmeldelse om et knivstikkeri i Nygade i Roskilde by, hvor en mand var
blevet tilføjet flere knivstik.

Ved politiet ankomst til stedet var gerningsmanden undløbet
fra stedet. Forurettede blev bragt til RH/traumecentret med
ambulancehelikopter til behandling for flere knivstik i brystet.

Kl. 1738 indfandt en mand sig på Politigården i Roskilde med
oplysning om, at han havde været involveret noget med ”en kniv”. Manden blev herefter
erklæret for anholdt

Motivet til knivstikkeriet er ikke fastlagt med sikkerhed,
men afhøringer af vidner på stedet samt en kort afhøring af forurettede har
klarlagt, at gerningsmanden havde sparket til sin hund, noget som forurettede
havde observeret og påtalt, hvilket resulterede i, at gerningsmanden trak en
kniv og tilføjede forurettede flere knivstik i brystet.

Gerningsvåbnet er ikke udfundet, men eftersøges af
politihunde. Forurettede er udenfor livsfare.

Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør mandag den 24.

Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *