Idømt 8 års fængsel for drabsforsøg

 

Nyhed:

 

Idømt 8 års fængsel for drabsforsøg

 

En 45-årig mand er dømt for at skyde mod to personer i Brøndby.

 

Den 45-årige var tiltalt for at have beskudt en 34-årig mand og en 38-årig kvinde i Brøndby Strand. Parret befandt sig sammen i en bil i en indkørsel, da skuddene faldt og manden blev ramt i siden af et strejfskud.

Det blev med det samme sendt et stort antal politipatruljer til stedet, og kort efter kunne en hundepatrulje anholde den nu dømte kort derfra.

Manden der blev skudt imod, blev også beskudt et par måneder tidligere. Også i den sag er der rejst tiltale. Her er en 35-årig mand tiltalt for drabsforsøg og sagen kommer for retten i juni. Det er politiets og anklagemyndighedens vurdering, at der er sammenhæng mellem de to sager og at motivet grundes i jalousi.

”Gerningsmanden havde i forvejen placeret en GPS-tracker på forurettede bil, drabsforsøget forgik med pistol, gerningsmanden var maskeret og det skete i en indkørsel tæt på offentligt område. Det er alle ting der er skærpende og i det lys skal man se straffen,” siger anklager Mads Strandberg Pedersen.

Den dømte tog betænkning i forhold til eventuel anke.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *