Dykkerulykke på Furesø.

Kl. 13:08 blev der via alarmcentralen 1-1-2 slået alarm til Nordsjællands Politi, idet en anmelder placeret ved Furesø Bad, Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse, havde observeret 3 personer i vandoverfladen ca. 400 meter stik øst ude på Furesø. Den ene af personerne svømmede i retning mod anmelder og råbte på hjælp.

Bådberedskab, dykkerberedskab og redningshelikopter alarmeret og til stedet sammen med politiets indsatsleder og yderligere patruljer.

3 personer – alle dykkere med udstyr til dyk med iltflasker – blev reddet op på redningsbåde.

Afhøringer viste, at de 3 dykkere havde været i selskab med en 4. dykker. Under en manøvre på bunden af søen var denne 4. dykker kommet i vanskeligheder, hvor han greb ud efter de øvriges luftslanger og mundstykker, hvilket gjorde at de måtte bjærge sig selv, steg til overfladen, hvor 2 af dykkerne afventede, mens den 3. svømmede efter hjælp.

Dykkeren, der fik revet sit mundstykke ud af munden på bunden, havde det efterfølgende dårligt og blev bragt til Rigshospitalet til kontrol. Han vil blive udskrevet i løbet af eftermiddagen.

Kl. 17:45 blev eftersøgningen med redningsdykkere indstillet, idet mulighederne for at finde den savnede i live for længst var passéret, idet han i forbindelse med hændelsen på bunden angivet havde opbrugt eller kun havde ilt til få minutters brug.

Alle 4 dykkere var tilknyttet en lokal dykkerklub. De var alle rimelig rutinerede dykkere. En var således under uddannelse til instruktør. Den nu savnede havde ca. 30 dyk bag sig.

Den nu savnede er en 45-årig mand fra Kgs. Lyngby.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *