Døgnrapport for fredag den 30-10-2009

Uddrag af Københavns politis døgnrapport for fredag den 30. oktober 2009

Uorden og slagsmål, Folkets Park, Stengade

fredag den 30. oktober 2009 kl. 0008

En ambulance var sendt til parken, idet en 45-årig mand, i forbindelse med vold, var skubbet ind i et bål. Den 45-årige pådrog sig nogle brændmærker på højre hånd.

Gerningsmændene blev beskrevet som værende 4-5 østeuropæere, hvoraf en af disse blev beskrevet, som værende en mand, 20-30 år, ca. 175 cm. Han havde kort hår og var iført en rød joggingdragt med sorte striber ned ad arme og ben. Derud over var der også en kvinde i gruppen, som i øvrigt var gået i retning mod Nørrebros Runddel.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj

Overfald / vold, Ryesgade

fredag den 30. oktober 2009 kl. 0111

En 20-årig kvinde, som havde været på ejendommens loftsrum for at hente noget tøj, var blevet overfaldet af en mand, som havde taget kvælertag på hende.

Den 20-årige kvinde havde synlige mærker på halsen og hun blev bragt til et hospital.
Det lykkedes ikke i forbindelse med en søgning af loftsrummene at finde gerningsmanden, der i øvrigt beskrives som:

A: Mand, ca. 180 cm. Han var iført en mørk sweater og lugtede af spiritus.

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *