Cyklistfinale i Aabenraa kommune

At børn trænes i at forstå og færdes i trafikken kan redde liv. Derfor er både gangprøver for de helt små skoleelever og cyklistprøver for de større vigtig del af at gøre børnene trafiksikre.

I Aabenraa holdes der på tirsdag den 3. juni cyklistfinale for 6. klasses eleverne. Deltagerne er vinderne af de lokale cyklistprøver på hver af kommunens folke- og privatskoler.

Finalen afholdes på Kongehøjskolen, Tøndervej 90, 6200 Aabenraa tirsdag fra kl. 09.00. Der startes med en teoriprøve og bagefter en praktisk prøve på cykel i Aabenraa by.

Præmieoverrækkelsen finder sted mellem kl. 11.00 og 11.30. Vinderen går hjem med en ny cykel og der er også præmie til nr. to og tre.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *