Brand i Romalt udvikling kraftig røg

Brand i Romalt udvikling kraftig røg

Beredskab & Sikkerhed og Østjyllands Politi er mandag eftermiddag til stede ved en genbrugsstation i Romalt, hvor der er udbrudt brand i et større affaldsoplag.

 

Østjyllands Politi fik mandag kl. 13.21 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i et større affaldsoplag med plastik og træ på Randers Affaldsterminal på Romalt Boulevard i Romalt, Randers SØ.

Branden udvikler en del røg, der kan være sundhedsskadelig. Røgen bevæger sig i nordlig retning over fjorden, og der er konstateret røggener helt op til Tradium ved Jomfuløkken.

Politiet opfordrer borgere, der bor eller befinder sig i røgfanen, om at gå indendøre, lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg.

Hvis man føler ubehag efter at have været i røgen, skal man kontakte egen læge eller vagtlægen. Kontakt kun politi eller alarmcentral ved sværere symptomer.

Det forventes at slukningsarbejdet kommer til at fortsætte indtil tirsdag.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *