Analyse af ungdomskriminaliteten på Bornholm 2013

Bornholms politi har i lighed med tidligere år udarbejdet vedhæftede analyse, der beskriver den registrerede ungdomskriminalitet begået i Bornholms Politikreds af unge under 18 år i året 2013.

I analysen er der foretaget sammenligning med perioden fra 2003 til 2012, og der er alene benyttet overtrædelser som er registreret i politiets sagsbehandlingssystem.

Analysen relaterer alene til antallet af unge under 18, som er sigtet for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Hvis en person er sigtet mere end en gang, er således kun medtaget den mest alvorlige overtrædelse.

Analysen indgår som et element i Bornholms Politis kriminalpræventive arbejde blandt børn og unge under 18 år og i det kriminalitetsforebyggende samarbejde på Bornholm, bl.a. i Kredsrådet, Lokalrådene, og i SSP samarbejdet.

Analysen omfatter unge med bopæl på Bornholm, og omfatter 46 personer under 18 år, der blev sigtet for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og en enkelt overtrædelse af våbenloven.

I forbindelse med nytåret oplevede vi nogle særdeles voldsomme episoder i form af flere grove overfald og forsætlig brandstiftelse, primært begået af unge under 18 år, men disse overtrædelser vil først blive medtaget i analysen for 2014.

Vi kan glæde os over en fortsat nedadgående tendens i tallene, særligt med hensyn til antallet af unge, indblandet i voldsepisoder, hvilket bekræfter den nyligt offentliggjorte undersøgelse, hvor Bornholm udpeges som det mest trygge sted at bo.

Det kriminalpræventive arbejde på Bornholm er således historien om myndighedernes gode tværfaglige samarbejde, hvor problematikker synliggøres og en fælles indsats belønnes.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *